De-oligarkiseringen i Ukraine, og krig mellem Zelensky og Akhmetov

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Udmøntningen af Ukraines nye lov om de-oligarikisering har tilsyneladende også betydet regulær krig mellem præsident Volodymyr Zelensky og Rinat Akhmetov, landets rigeste oligark. I forvejen har Zelensky krig gående med Adamcjuk og Porosjenko, førstnævnte har fået lukket sine medier, og Porosjenko risikerer op til 15 års fængsel, angiveligt for at have eksporteret kul til Rusland fra Donbas regionen. 

Som beskrevet i en analyse i det polske center for østsstudier (OSW), er en retssag mod Akhmetov også mulige, led i Zelensky’s skånselsløse kamp mod sine politiske modstandere. Zelensky mener, at Akhmetov har deltaget i planer om et statskup og reelt har støttet Ruslands aggression mod Ukraine. Alene i december blev der rejst over 200 sager med relation til Akhmetovs selskaber. Hvad sagerne ender med, er lige nu usikkert. Måske anklagerne kan være et led i et forsøg på at presse Akhmetov til at støtte Zelensky i en kommende præsidentvalgkampagne. Det spørgsmål har givetvis været på dagsordenen under uformelle møder mellem de to kamphaner.

Afskedigelsen af Razumkov som parlamentsformand standsede bestemt ikke konflikten mellem de to. Under alle omstændigheder bidrager konflikten til yderligere polarisering og destabilisering af ukrainsk politi og forværring af landets økonomiske situation. Zelensky’s opbakning i parlamentet er ikke så sikker som før. Meget skyldes COVID-19 pandemien og de stigende økonomiske problemer i kølvandet på de katastrofalt lave lagre af energi.

Akhmetov skabte sin store formuer allerede før og efterfølgende også under Janukovitj´ styre. Han blev ramt på pengepungen, da krigen i Øst-Ukraine brød ud efter 2014, men hans samlede formue for 2021 er trods alt beregnet til at udgøre et sted mellem 7.6 og 11.5 mia. dollar. Aktiverne er samlet i holdingselskabet System Capital Management (SCM). Hans selskaber præger også medielandskabet i Ukraine, fx ejer han Media Grupa Ukraina TV-kanalen ”Ukraina” samt selskabet ”Ukraina 24”. I de medier voksede kritikken af Zelensky i november. 

Ved parlamentsvalget tilbage i 2019 støttede Akhmetov for første gang ikke sin egen politiske fraktion, men støttede andre partier og fraktioner, fx Oppositionsblokken og Laszki’s Radikale Parti og kontrollerede i en vis udstrækning parlamentsmedlemmer fra fx Tymosjenko’s parti ”Batkivtjina”. Forholdet mellem Akhmetov og Zelensky og hans parti har ellers længe været godt. Akhmetov optrådte politisk loyalt. Hans medier fik ekstra betydning efter lukningen af Viktor Medvedtjuks medier.

Konflikten mellem Zelensky og Akhmetov brød først ud i juli måned, bl.a. på grund af øget beskatning af Akhmetov’s selskaber, et led i lovene om de-oligarkisering, der ramte oligarker og især Akhmetov hårdt. At striden vil kunne vanskeliggøre genvalg for Zelensky kan ikke udelukkes, for den ”gamle elite” har ingenlunde overgivet kampen for overlevelse. Et kompromis kan som sagt heller ikke udelukkes, for fortsat konflikt kan gavne Rusland og skabe kritik i Vesten, der godt nok optræder anti-russisk, men også vurderer forholdene internt i Ukraine kritisk.

Akhmetovs aktiver

et udvalg:

Metivest. Det største holding selskab inden for metallurgi

DTEK. Et holdninselskab der ejer 70 pct. af landets varmeværker

Media Group Ukraina, heri indgår den mest populære TV-kanal ”Ukraina”

HarvEast, et agroholding selskab

PUMB, den 5. største bankESTA holdning, der står for salg af fast ejendom

Sakhtar Donetsk, landets største fodboldklub efter Dynamo Kijev