De nordiske, de baltiske lande og Polen boykotter Ungarn’s EU formandskab
Ungarn: De nordiske lande, de baltiske lande og Polen agter at sanktionere det ungarske EU formandskab ved ikke at sende ministre til møder i Budapest under det ungarske EU-formandskab. Den primære årsag er Orban’s “solotur” til Moskva, omtalt i mreast.dk. I det mainstream miljø i Bruxelles er det den udbredte holdning, at Orbán har “highjacket” EU-formandskabet. Kun embedsmænd/kvinder skal deltage i møderne.
Ungarn leder de formelle og uformelle EU-ministermøder frem til nytår, dog ikke møder mellem EUs udenrigsministre. Sverige vil helt boykotte, dvs. slet ikke deltage i møder i Ungarn i juli måned. Der har været på tale at straffe Ungarn ved at forkorte formandskabsperioden, men det vil næppe ske. Orbán bøjer sig ikke for presset udefra. Han har flere gange udtalt, at han ikke agter at følge diktater udsendt fra Bruxelles, ganske som han som ung, før 1989 nægtede at følge de ordrer, der kom fra Moskva. Søren.Riishøj