De europæiske lederes reaktioner på Navalnyjs anholdelse gør mig en smule stolt, men mest flov

Af Ota Tiefenböck

Debat: EU præsidenten Charles Michel, den danske udenrigsminister Jeppe Kofod og de fleste europæiske regeringsledere og udenrigsministre har umiddelbart efter den russiske oppositionsleder Alexej Navalnyj anholdelse søndag aften i Moskva protesteret til Rusland og kræver Navalnyjs øjeblikkelige løsladelse. Navalnyj blev i løbet af mandagen dømt til varetægtsfængsel i 30 dage, angiveligt fordi han ikke har overholdt reglerne ved en tidligere dom. Alt tyder på, sådan som allerede foreslået af enkelte europæiske ledere, at sagen kan ende med nye sanktioner mod Rusland.

Hvor er det dog dejligt at vi i Europa bekæmper uretfærdighed og viser lande som krænker menneskerettighederne, at vi ikke vil acceptere det. Man kan i et kort øjeblik blive helt stolt af at være europæer.

Min begejstring forsvinder dog hurtigt igen. Jeg kommer nemlig til at tænke på den saudiske journalist Jamal Khashoggi, som i oktober 2018 blev brutalt myrdet og efterfølgende parteret på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul. Sjældent har verden oplevet noget så bestialsk som mordet på Jamal Khashoggi. Men hvad skete der dengang og hvem husker denne journalist i dag?

Khashoggi sagen blev dengang rigeligt omtalt i medierne, men til forskel for de europæiske lederes klare og kompromisløse reaktion efter Navalnyjs anholdelse i Moskva, kom der næsten ingen politisk reaktion efter Khashoggi mordet. Efterfølgende viste det sig, at hverken USA eller EU heller engang overvejede sanktioner mod Saudi-Arabien. I dag er hele sagen glemt, og forholdet mellem Saudi-Arabien og EU og USA fortsætter som om ingenting var sket.

Saudi-Arabien er vores allieret i alliancen mod Iran og er en vigtig olienation, som vi har brug for. Hverken vores politikere eller menneskerettighedsorganisationer tør derfor kritisere vores ven. Rusland er dét land, vi kritiserer. Her er det omkostningsfrit og endda nødvendigt at kritisere, hvis man som politiker vil markere sin styrke og flashe sine moralske holdninger.

Det er tvivlsomt hvorvidt f. eks. Jeppe Kofods krav om Navalnyjs øjeblikkelige løsladelse vil gøre indtryk i Rusland, men det er en markering af, at vi ikke bryder os om krænkelser af menneskerettigheder.

Hvis vores politikers klare holdninger til uretfærdighed gjaldt alle lande og alle personer, ville det være fantastisk og noget vi alle kunne være ganske stolte af. Det er de ikke, de gælder kun bestemte lande. Navalnyj sagen er desværre blot endnu et bevis på, hvor dobbeltmoralske vi er. Nej, der ikke er meget at være stolt af. Desværre.