Danske journalister bruger ord, de ikke forstår

Ord som ”østeuropæere” eller ”østeuropæisk udseende” bliver brugt flittigt i danske medier, men journalisterne har ikke styr på, hvad ordene betyder.

Af Ota Tiefenböck

Europa: Ordene ”østeuropæere” eller ”østeuropæisk udseende” florerer i store mængder i den danske presse, men hvad står ordene egentlig for? Hvem er en østeuropæer og hvordan ser sådan en ud? Mr.East har undersøgt, hvad journalisterne mener, ordene dækker, og må konstatere, at det kniber med antallet af de adjektiver, som vil kunne give ordene mere indhold.

 

”Jeg har ikke nogen bestem forestilling om ordet, jeg videregiver blot den beskrivelse, jeg får fra politiet,” fortæller journalist René Johansen fra Fyens.dk`s Midtyfyns redaktion og tilføjer:

”Hvis jeg selv skal gøre mig nogle tanker, så er det nok en, som er mørk i huden og har mørkt hår.”

Sjællandske Medier, som blandt andet udgiver Frederiksborg Amts Avis og Dagbladet Roskilde/Køge/Ringsted og driver nyhedssiden Sn.dk, hører ligeledes til blandt storforbrugerne af beskrivelsen ”østeuropæisk udseende”, men som hos Fyens. dk, henviser Sjællandske Medier ligeledes til politiet for at få fastlagt ordets nøjagtige beskrivelse.

”SN.dks brug af ordene østeuropæer og østeuropæisk udseende afspejler sprogforbruget i politiets døgnrapporter og den personlige kontakt, vi har med politiet, når døgnrapporterne bliver gennemgået. Det er vidners beskrivelse af de personer, der er observeret i forbindelse med kriminelle begivenheder. Vi ved ikke, hvad vidnerne mener med ”østeuropæisk udseende”, for det er ikke altid, der er flere oplysninger end for eksempel ”mørkt hår”. ”Hvis den betegnelse skal uddybes, så må det være politiets spørge- og referatteknik, der skal udfordres,” mener chefen for digitale medier hos Sjællandske Medier, Marianne Due og tilføjer, at det land, der først popper op i hendes hukommelse i forbindelse med østeuropæiske kriminelle bander er Rumænien.

Kim Belmark, som er redaktør og daglige leder hos Politikens Lokalavisers website Lokalavisen.dk, som er et fælles website for 35 lokalaviser spredt over hele landet, er enig.

”Vi bruger udtrykket i kriminalhistorier i forbindelse med en beskrivelse af en formodet gerningsmand, som vi får fra politiet,” siger Kim Belmark.

Han er overbevist om, at ordet hovedsageligt betyder, at østeuropæisk udseende betyder, at en person er mørk i huden, har mørkt hår, ofte er af roma afstamning og formentlig kommer fra Rumænien.

”Det er ikke polakker eller folk fra de baltiske lande, man har i tankerne,” siger han.

Midt- og Vestsjællandspoliti er en af de politikredse, som bruger betegnelsen ”østeuropæisk udseende” i de døgnrapporter, politikredsen giver videre til de lokale og regionale medier. Kommunikationsrådgiver Martin Bjerregaard mener ikke, at det er politiet, der skal levere en nøjagtig betegnelse på udtrykket ”østeuropæisk udseende”.

”Vi refererer blot, hvad borgerne siger. Det kan ofte være svært for hr. og fru Danmark at forklare, når de skal beskrive en gerningsmand, men betegnelser som nordisk, afrikansk eller for eksempel østeuropæisk udseende refererer til visse karaktertræk,” siger Martin Bjerregaard, som mener, at ordet blandt andet betyder, at en person er mørk i huden, sorthåret og med en anderledes tøjstil.

Lektor ved Østeuropastudier ved Aarhus Universitet Peter Bugge mener ikke, at man kan bruge en fælles betegnelse til at beskrive østeuropæisk udseende eller karaktertræk.

“Østeuropa består af mange forskellige lande, og inden for hvert land har folk deres eget forskellige udseende og karaktertræk,”  siger Peter Bugge.

Han er overbevist om, at mediernes brug af ordet Østeuropa, som oftest forbindes med noget negativt, så ord som Østeuropa og østeuropæisk udseende generelt har en negativ klang.

Danske medier bruger ordene ofte i forbindelse med eksempelvis underbetalt arbejdskraft, og det har en afsmittende virkning på befolkningens opfattelse af ordet. Det står for de fleste for noget med dårlig smag og tøjstil, snusket eller halvkriminel. Der er en udbredt opfattelse at definere Østeuropa som de lande, der i sin tid lå bag jerntæppet. Danskerne har nemlig endnu ikke formået at flytte på deres mentale jerntæppe, siger Peter Bugge.