Dansk burkaforbud minder om det kommunistiske Tjekkoslovakiet

Illustrationsfoto: Khadr family

Af Ota Tiefenböck

Debat: Jeg havde langt hår, da jeg voksede op i det kommunistiske Tjekkoslovakiet, og det var ikke populært hos magthaverne dengang. Det gav problemer på uddannelsesinstitutionerne og i en hvilken som helst kontakt med politiet, hvor man kunne risikere at blive klippet mod sin vilje. Langt hår var ifølge de kommunistiske magthavere et udtryk for protest og et tilhørsforhold til den dekadente vestlige kultur, som vi i øst per definition foragtede.

Det danske burkaforbud, som er trådt i kraft onsdag, minder mig om mine dage i Tjekkoslovakiet og den tilgang kommunisterne havde til langt hår. Nemlig om en usund statslig indblanding i den enkeltes frihed. Et forbud, som denne gang oven i købet foregår i et land, som vi i Tjekkoslovakiet dengang betragtede som en af frihedens bastioner.

Det danske burkaforbud er i mine øjne et klart udtryk for de danske politikers manglende evner og kompetencer og de politiske partiers manglende politiske kontinuitet. Mange af de partier, der i maj stemte for forbuddet har nemlig i sin tid været med til både at tillade en massiv indvandring og mere eller mindre ikke stille nogen krav til de indvandrede. I dag, hvor befolkningens tilgang til indvandring har ændret sig, har de ikke kunnet finde på andet end at vedtage en populistisk symbolpolitik, som oven i købet er med til at gøre mere skade end gavn og splitter vores i forvejen ganske splittede samfund.

Det vil klæde vores samfund og vores frihedsidealer, at mennesker uanset deres køn, seksualitet og religion har frihed til at gøre, hvad de ønsker. Det vil dog også være på sin plads at understrege, at de valg den enkelte træffer har konsekvenser.

Eksempelvis at hvis det er ens højeste ønske at gå i burka eller niqab, at man ikke kan rejse på rejsekort, køre i bil, flyve til udlandet eller deltage i andre aktiviteter, hvor identiteten skal kontroleres. Eller at man ikke kan få oversættelseshjælp ved læge- eller jobcenter-besøg, hvis man efter mange år i Danmark ikke har lært et ord dansk. Eller man ikke kan forlange kønsopdelt badning i svømmehaller, da vores svømmehaller hverken er indrettet til eller har en personalepolitik, som tillader den slags. Det kan nemlig aldrig være samfundets ansvar at stille op med særlig identitetstjek, oversættelseshjælp eller faciliteter fordi den enkelte har truffet et valg.

De valg man træffer skal have konsekvenser og har man valgt at bo i Danmark, er man nødt til at acceptere den måde, vores samfund fungerer på. Det er ikke samfundet, der skal indrette sig efter den enkeltes valg. På samme måde, som samfundet heller ikke skal blande sig i, hvordan man går klædt.

 

Share This