Danmark på vej til at blive Nordens Ungarn

Flygtninge ved Budapests Østbanegård, Keleti Pu, måske varer det ikke længe, at vi har samme situation ved Hovedbanegården i København  Foto: Niels Otto Pedersen

Flygtninge ved Budapests Østbanegård, Keleti Pu, måske varer det ikke længe, at vi har samme situation ved Hovedbanegården i København Foto: Niels Otto Pedersen

Af Ota Tiefenböck

Ota -nyt billedeBLOG: Danmark befinder sig i kaos, efter at blot 3.200 flygtninge er ankommet til landet. Det er ellers ikke så længe siden, at en del af de danske politikere kritiserede andre europæiske lande, især de centraleuropæiske og her især Ungarn, for ikke at leve op til Dublin-aftalen og ikke være i stand til at beskytte Schengen-grænsen. I disse dage kan Danmark smage på den ganske berømte ”egen medicin”. Det er nemlig de samme ting, vi var med til at kritisere, der sker i Danmark i dag. De flygtninge som i disse dage vandrer rundt på de danske motorveje og det danske politi, som har opgivet at opretholde lov og orden. Ikke mindst EU bestemmelserne om at registrere de flygtninge, der ankommer til Danmark, det er et tydeligt bevis på, hvor lidt der skal til, at Danmark befinder sig i samme båd, som de lande, som vi var med til at stemple som usolidariske.

Det danske politi kan angiveligt ikke sende flygtninge, som hverken ønsker at blive registreret eller søge politisk asyl tilbage til Tyskland, hvor de er ankommet fra. Ifølge en international lovgivning kan politiet heller ikke tilbageholde dem. Flygtninge får derfor, til trods for alt dansk og international lovgivning, lov til at fortsætte til Sverige, eller – hvem ved – blive illegalt i Danmark.

Der er foreløbigt ankommet omkring 3.200 flygtninge. Det er nogenlunde det samme, som der ankommer til Ungarn hver dag. Der er ifølge de ungarske myndigheder foreløbigt ankommet omkring 160.000 flygtninge til Ungarn. Det er 50 gange så meget, som i Danmark. Et hypotetisk spørgsmål presser sig på. Hvordan vil vi mon reagere i den situation, når vi har kaotiske tilstande blot ved 3200 mennesker.

Den nuværende situation vil forhåbentligt være med til at sætte tingene lidt i perspektiv, og være med til, at man i Danmark i fremtiden vil se hele problematikken mere nuanceret.

Danmark bliver i disse dage fremstillet i internationale medier, som et fremmedfjendsk land, på samme måde som Ungarn, og får en ganske velfortjent en lærestreg. Det er nemlig alt for nemt at kritisere andre.

Hele situation sætter derudover fokus på en anden ting, og det er, hvordan politiske ledere tackler en ekstraordinær situation, som den danske premierminister Lars Løkke Rasmussen kalder de sidste dages hændelser. Den ungarske premierminister Viktor Orbán vil have et hegn på landets grænse, mens Lars Løkke Rasmussen sagde ved en orientering på Christiansborg i dag:

”Situationen bliver tacklet til min fulde tilfredshed, vi overholder alle internationale bestemmelser, ”.

Hm, skal jeg være ærlig, så bryder jeg mig om hverken det ene eller det andet, men jeg kan trods alt bedre lide, at man siger, hvad man tænker.

Share This