Covid-19 pandemien og dens følger i Centraleuropa

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Centraleuropa: 18. oktober demonstrerede mere end 1000 på dem centrale plads i Prag imod de restriktioner, der netop var blevet indført for at inddæmme CIVID-19 pandemien. Antallet af demonstrerende overskred den grænse, der var sat af myndighederne. Politiet greb derfor ind, og der blev brugt tåregas og kastet med sten mod politiet. Fodboldfans var kommet til Prag fra Brno og Ostrava for at vise deres utilfredshed med lukning af deres fodbold stadions.

På denne dag var det også kommet til flere sammenstød i Bratislava. Også her deltog utilfredse fodboldfans og derudover en del tilhængere af det højreekstreme Folkepartiet Vort Slovakiet. At regeringen planlægger at lade alle borgere over 10 års alderen teste for corona er ikke faldet i god jord hos alle. Men situationen er dybt alvorlig.

I Tjekkiet med 10 millioner indbyggere er over de sidste 17 dage flere blevet smittet med corona end i de otte forudgående måneder. Enten skal der indføres privat og offentlig lockdown, ellers kommer Tjekkkiet til at opleve de tilstande, vi oplever i de værst ramte byer i verden, lyder det advarende fra lægerne. I dramatiske vendinger er tjekkiske læger og sundhedspersonale blevet opfordret til at vende hjem bidrage til at begrænse skaderne. Antallet af sengepladser på hospitalets intensiv-afdelinger skal efter planen øges fra 1.000 til 10.000.

Som i Slovakiet er det også i Tjekkiet planen at få alle borgere testet for corona. For nogle måneder siden var situationen meget anderledes. Mange, også regeringen, mente at det værste var overstået. Præsident Milos Zeman har slet ikke udtalt sig, det ligner ham ikke. 30. juni blev der på Karlsbroen organiseret en symbolsk afsked med corona virussen.  Men derefter steg antallet af smittede til 170.000, og antallet af døde har passeret 1400.  Skylden er ikke unaturligt blevet placeret hos regeringen, der efter manges mening har reageret alt for langsomt.

I foråret, under 1. bølge, bakkede flertallet op om regeringerne i kampen mod coronaen. Det er bestemt ikke tilfældet i dag. I den henseende deler den tjekkiske regering skæbne med andre regeringer i Europa. En del restriktioner blev indført i Tjekkiet, men ikke tvungen brug af masker. Som sagt af Jacek Pawlicki  i det polske ugeblad ”Newseeek” (44.2020) har Tjekkiets premierminister Andrei Babis ikke været meget for at træffe upopulære beslutninger.

I august trak regeringens rådgiver Rastislav Madar sig fra posten i protest mod, at regeringen ikke ville indføre krav om at bære mundbind. I september fratrådte sundhedsminister Adam Vojtech. Han havde tidligere støttet Madar i kravet om kravet om obligatoriske mundbind. Regeringen i Slovakiet har også haft store problemer med at håndtere anden bølge af COVID-19. Vi har respiratorer nok, lyder det, men vi mangler personale til at håndtere dem. Slovakiets premierminister Matovic er kendt som en dygtig PR-mand, men mange mener, han handler inkonsekvent i krisesituationer.

I foråret var der i Slovakiet bredt opbakning i befolkningen til ”lockdown”, men det er ikke tilfældet i dag. Præsident Zuzana Caputova er ikke blevet orienteret på forhånd. Hun har fået regeringens planer præsenteret via TV. Regeringen vil altså teste hele befolkningen for corona, en aktion der er døbt ”Fælles ansvar”. Men testen er frivillig. De der bliver testet positive skal i karantæne. Nogle eksperter mener, at tvungne tests vil være forfatningsstridige. Mange slovakker erklærer, at de ikke vil lade sig teste.

Ungarn er også ramt hårdt af anden corona bølge. Men at dømme efter meningsmålinger og suppleringsvalg er Orbán’s regering ikke blevet svækket. Oppositionen reagerer for langsomt og opsplittet. Antallet af registrerede corona-smittede er i Ungarn vokset til 75.321 (pr. 30.10.20). Godt en million ungarere er blevet testet for smitte. Kravet om mundbind gælder næsten overalt, og besøg på hospitaler og plejehjem er ikke tilladt. Større offentlige arrangementer er forbudt. Dertil kommer skærpet grænsekontrol.

Som i Tjekkiet og Slovakiet har regeringen i Polen alvorlige problemer her i anden bølge. Helt anderledes forholdt det sig i 1. bølge, hvor regeringen pressede på for at få afholdt præsidentvalget i april måned pga. gode meningsmålinger. Der var dengang en tro på, at smitten var under kontrol. I de sidste uger er antallet af dagligt smittede midlertid nået op over 10.000. Som skrevet i ”Polityka” (44.2020), regeringen indfører nye restriktioner, men det sker kaotisk og uden en gennemtænkt strategi.

De fleste polakker har familiemedlemmer og/eller bekendte, der er hårdt ramt af coronaen, fysisk eller via tab af indkomst. Ministerpræsident Mateusz Morawiecki har derfor oprettet en særlig krisestab. Også i Polen klager lægerne over mangel på sengepladser, respiratorer og, ikke mindst, personale. Der er udpeget en ny sundhedsminister, Adam Niedzielski, som afløser for den tidligere så populære Lukasz Szumowski. Viceministerpræsident Jacek Sasin har bestemt ikke gjort sig selv populær med sin kritik af sundhedspersonalet; ”de udfører ikke deres forpligtelser”, har han sagt. Antallet af læger og sygeplejersker pr. 100 patienter er blandt de laveste i Europa.

Polen har store hospitalsafdelinger fra den kommunistiske periode. De var i sin tid oprettet med henblik på en mulig krig mellem NATO og Warszawapagten. Men de rækker ikke. Nye sengeafsnit er oprettet på stadion’er og i udstillingshaller. Regeringen har forsøgt at aflede opmærksomheden fra corona gennem andre initiativer, fx at fyre advokaterne Ryszard Kraus og Roman Giertych og vil på baggrund af beslutning af landets forfatningsdomstol helt forbyde abort, dog uden resultat. Forbuddet mod abort skabte en protestbølge, der i omfang er kommet helt bag på regeringen.