Corona skaber tab hos Škoda

Skoda fabrikken i Mlada Boleslav Foto: Skoda

Tjekkiet: Sidste år faldt Škoda Autos driftsresultat med 54,4 procent til 765 millioner euro. Lavere salg af Skodas biler skyldes især covid-19-pandemien, men også valutakursudvikling samt ekstraordinære emissionsrelaterede omkostninger, meddeler moderselskabet VW.

Indtægterne faldt med 13,8 procent til 17,1 milliarder euro. Sidste år leverede Škoda 1.004.800 biler til sine kunder over hele verden, 19,1 procent mindre end i 2019. Den største interesse var for modellerne Scala, Kamiq og Octavia Combi. Produktionen faldt 24,3 procent sidste år til 941 millioner biler.

Škoda Auto driver tre produktionsanlæg i Tjekkiet, men producerer også i Kina, Rusland, Slovakiet, Algeriet og Indien samt i Ukraine og Kasakhstan i samarbejde med lokale partnere. Skoda sælger sine biler på mere end 100 markeder. ota

Share This