Corona epidemien og Rusland-USA forholdet

Reagan Gorbatjov Foto- The Ronald Reagan Library

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/USA: I helt særlige krisesituationer kan der, set fra Moskva, være en mulighed for ”re-set”, at opnå et bedre forhold til USA.  Det skriver Dmitri Trenin i en analyse for ”Carnegie Endowment” (15.4.2020).

Ét eksempel  er 11.september 2001, hvor Rusland tog initiativ til et tættere samarbejde med USA omkring terrorbekæmpelse.  Rusland støttede USA i krigen mod Taliban i Afghanistan, til gengæld håbede man i Moskva på en forståelse for Ruslands egne problemer med terror, fx Ruslands krig i Tjetenien. I 2015 satsede Rusland også på fodslag med USA i kampen mod ISIS i Syrien og Irak. Rusland, fortsætter Trenin, har forsøgt at gøre krigen i Syrien til ”playground” for et tæt diplomatisk samarbejde mellem Rusland og USA.

Emnet har før været på dagsordenen, mest dramatisk i juni 1941, da Hitler angreb Sovjetunionen. Her blev der ”overnight” skabt en anti-Hitler koalition mellem det kommunistiske Sovjetunionen og de to førende kapitalistiske lande, USA og Storbritannien. Sovjetunionen var pludselig kommet ind i varmen, tog del i og fik indrømmelser på topmøder i Teheran, Yalta og Potsdam.

Som bekendt holdt samarbejdet ikke efter krigen. Europa blev et politisk opdelt kontinent. Senere, efter Sovjetunionens undergang, blev der set frem til en ny alternativ verdensorden. I 1990erne blev talt om ikke alene Warszawapagtens men også NATOs opløsning. Rusland talte om etablering af et fælles europæisk hus, om et Europa strækkende fra Lissabon til Vladivostok. Sådan kom det ikke til at gå. Rusland fik ikke ønsket om at få krigene i Tjetenien godkendt som anti-terror aktioner, som et internt russisk anliggende.

Helt galt gik det, da krisen i Ukraine fra 2014 brød ud i lys lue, og Rusland annekterede Krim. Vesten indførte sanktioner mod Rusland, og Rusland indførte modsanktioner. Erfaringerne viser, at sanktioner ikke fjernes hurtigt. Jackson-Vannik ”amendment”,lovene om amerikanske handelssanktioner mod Sovjetunionen fra 1970erne, overlevede i flere årtier, også 1991, året for Sovjetunionens undergang.

Den politiske klasse i USA har generelt ikke været Rusland venligt stemt, i Europa er meningerne derimod mere delte. Nedrustningsaftaler er enten opsagt eller ikke forlænget. Spørgsmålet i dag er, om corona krisen vil blødgøre forholdet mellem USA og Rusland. Måske ”Brzezinski-mareridtet”, frygten for en tæt alliance mellem Rusland og USA’s hovedfjende, Kina, kan hjælpe med til det. Ikke meget tyder dog på, at det sker, fastslår Trenin, uanset at Rusland med støtte fra USA har accepteret OPEC-landenes krav om reduktion i olieproduktion for at holde olieprisen nogenlunde oppe i niveau. USA er som bekendt storeksportør af energi og lider derfor også under styrtdykket i olie- og gaspriserne.

Share This