Centraleuropæisk indblik: Polakkerne vil stadig rejse ud

Illustrationsbillede: Ota Tiefenböck

Illustrationsbillede: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Hver femte polak i den produktive alder tænker på at emigrere, og her er de unge de mest beslutsomme. Det fremgår af en ny rapport fra ”Workservice” offentliggjort for kort tid siden. Blandt de 26 pct. der alvorligt overvejer at rejse ud, har 26 pct. Tyskland i tankerne, 24 pct. Storbritannien, og 23 pct. Holland.

Lønnen er stadig det argument, der fremføres (84 pct. af de adspurgte) mest, men også levestandard generelt (33 pct.) og udvikling af kvalifikationer (26 pct.) fremføres. Arbejdsløshed er ikke det afgørende argument, faktisk er der flere blandt dem, der er i arbejde, som ønsker at emigrere, end blandt arbejdsløse.

Holland er attraktivt, for der kræves ikke altid sprogkendskab, eksempelvis inden for byggeri og anlæg er det nok, at én i en arbejdsgruppe taler engelsk og således kan være formidler til de andre i gruppen.

Det diskuteres stadig meget, hvorvidt den store emigration er til fordel for Polen. Fordelen kan være, at arbejdsløsheden formindskes, og at aflønningen blandt dem, der er i arbejde bliver bedre. Lige nu stiger lønnen mindre end produktiviteten, men det ændres der formentlig på over de næste 10 år.

Befolkningsudviklingen taler sit eget sprog, for 10 år siden kom 680.000 20-årige ud på arbejdsmarkedet, om 10 år vil det kun være omkring de 350.000, så Polen får brug for at holde på de unge. Lige nu har rigtig mange på det polske arbejdsmarked meget usikre arbejdskontrakter, og mulighederne for opkvalificering er dårlige. Det skal der i hvert fald ændres på, hvis Polen skal gøre sig et håb om, at deres egen befolkning vil fortrække at blive i Polen.

Tabel: I hvilke lande er der flest polakker, i 1.000 personer:

Storbritannien            642                                    Norge                         71

Tyskland                       560                                     Frankrig                   63

Irland                             115                                     Belgien                       49

Holland                         103                                     Sverige                       40

Italien                             96

Share This