Centraleuropæisk indblik: Fem år med Viktor Orbán

Viktor Orbán Foto: Derzsi Elekes Andor

Viktor Orbán Foto: Derzsi Elekes Andor

Den ungarske premierminister Viktor Orbán har været ved magten i Ungarn i fem år, men det ultranationalistiske parti Jobbik presser sig på, og Orbáns Fidesz skal finde nye strategier

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Ungarn: Ungarn i dag er en ”stabil fregat”, erklærede Viktor Orbán, da han for få dage siden markerede 5-året for Fidesz’ overtagelse af regeringsansvaret efter jordskredsvalget i 2010.

Den udmelding deles naturligt nok ikke af oppositionspartierne. Men de lider af ”misundelse”, sagde Orbán, for det er gået langt bedre end dengang socialister og liberale regerede.

Iføge ”Hungarian Spectrum” var Orbán egentlig ikke indstillet på at markere 5-årsdagen, men blev kraftigt opfordret til at gøre det af sine nærmeste rådgivere.

Noget tyder på, at Orbán har skiftet strategi på det sidste, for han er i stigende grad blevet sat under pres hjemme på grund af en stigende vælgeropbakning i det ekstreme parti Jobbik.

Nu vil han ”lytte mere til folket”, debattere med sine kritikere, øve selvkritik, og i stærkere grad bringe sine kritikere til tavshed via argumenter. Indtil nu er der, siger Orbán, blevet satset meget på selve magten, men nu skal der i højere grad satses på politikkens indhold.

Møntet på Jobbik erklærede Orbán, at Fidesz står fast på medlemskabet af EU og NATO- trods alle de mange problemer og kampe. Der skal ikke i samme grad som hidtil føres politik med store ”armbevægelser”, men satses på løsning af de helt daglige problemer, for eksempel arbejdsløsheden. Løsningen kræver, at den samlede gæld kommer under de nuværende 83 procent af landets BNP.

Men hvor langt vil Orbán gå? Kun ét politisk fejlslag, internetskatten, er indtil nu åbent erkendt. Men noget må der gøres. fem år ved magten slider og skaber ”metaltræthed”, spørg blot Borgerplatformen i Polen.

Share This