Centraleuropæisk indblik: 35-året for Gdansk-aftalerne

Skibsværfterne i Gdansk, hvor de første demonstrationer begyndte for 35 år siden  Foto: Ota Tiefenböck

Skibsværfterne i Gdansk, hvor de første demonstrationer begyndte for 35 år siden Foto: Ota Tiefenböck

 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Polen er et patriotisk land og fejrer derfor de historiske mærkedage. Det gjaldt ikke mindst 35-året for indgåelsen af aftalerne i Gdansk, der tvang myndighederne til at give efter og legalisere fagforeningen Solidaritet.Festlighederne fandt sted netop som Polen befinder sig i en valgkamp. Her talte den nyvalgte præsident Andrzej Duda og lederen for Solidaritet i dag Piotr Duda.

Præsidenten erklærede, at godt nok er der sket meget i Polen over de sidste 35 år, frem for alt er kommunismen faldet, men Polen i dag er ”ikke et ”retfærdigt” land, hvor borgerne føler sig lige behandlet. Det stemmer meget godt med Ret og Retfærdighedspartiets valgslogan og kritikken af den siddende regering.

Ewa Kopacz, ministerpræsident og leder af Borgerplatformen, var slet ikke inviteret med til Solidaritets arrangement, men måtte tage til takke med egne markering af årsdagen. Dagen efter, 1. september, markeredes årsdagen for Anden Verdenskrig i Westerplatte nær Gdansk.

Solidaritet spiller i dag slet ikke samme centrale rolle som for 35 år siden. Antallet af organiserede er i Polen lavt og konkurrencen fra andre fagforeninger, for eksempel den socialistiske OPZZ, er stor.

Share This