Centraleuropæisk indblik: 25 år efter Fløjlsrevolutionen

Prag i 1989 Foto: Piercept

Prag i 1989 Foto: Piercept

Meningsmålingerne viser, at hovedparten af tjekkerne er tilfredse med landets udvikling efter Fløjsrevolutionen, men der er fortsat en del, der savner de gamle dage under kommunisterne

 Af Søren Riishøj, lektor i Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_225 efter murens fald er det naturligt nok at gøre status også i de centraleuropæiske lande. Den 17. november brød det der siden blev døbt ”fløjlsrevolutionen” for alvor løs i Tjekkoslovakiet.Det endte med det gamle systems fald. Det gamle regime smed håndklædet i ringen og gav op, og Sovjetunionen kom ikke med ”broderlig hjælp” som i 1968. Sidst i december blev Havel landets præsident, Dubcek blev formand for parlamentet, og året efter afholdtes det første frie valg. Her blev det nystiftede Borgerforum den helt store vinder.

Her omkring 25 året for murens fald gennemførte analysevirksomheden ”Public Opinion Research Centre” en større undersøgelse af holdningerne i befolkningerne i de fire centraleuropæiske lande – både til det, der skete dengang og det, der er sket siden.

For Tjekkiet gælder, at 1/6 af de adspurgte stadig længes tilbage til kommunismen, 17 pct. ser gerne det gamle system tilbage, hvilket er en stigning på 5 pct. siden 2004. Tallet svarer meget godt til kommunisternes (KSCM) andel af stemmerne ved valgene. 61 pct. vurderer Fløjlsrevolutionen positivt, lidt færre, 58 pct., gør det i Slovakiet.

Nostalgien for tiden under kommunismen er størst i den ældre og mindst uddannede del af befolkningen, der sjældent hører til de sociale vinderne. I Tjekkiet er 14 pct. tilfredse med den økonomiske situation, hvilket er klart lavere end tilfældet i Polen, hvor tallet er 25 pct. Men målt efter den aktuelle situation politisk og økonomisk mere bredt, er tallet for Tjekkiet 48 pct. godt tilfredse, 47 pct. utilfredse.

Årsagen er den ret stærke opbakning til den siddende regering og især til det største af partierne, forretningsmanden Andrej Babis’ ANO. Tallene for holdningerne til den aktuelle materielle situation er også forskellige. Tilfredsheden er lavest i Ungarn (8 pct.), i Tjekkiet langt højere, 40 pct.

Share This