Centraleuropa vil have indflydelse

Øst- og Centraleuropa vil ikke længere spille en underordnet rolle i EU, og dagens uformelle EU-topmøde i Bratislava kan blive et skridt på vejen mod et fundamentalt anderledes EU.

Af Ota Tiefenböck

EU: Migrantkrisen og EU’s fremtid efter Brexit står øverst på dagsordnen ved dagens uformelle EU-topmøde i Bratislava. Udmeldingerne inden mødet tyder på, at de tilbageværende 27 medlemslande får ganske svært ved at nå til enighed omkring både migrantkrise, de europæiske obligatoriske flygtningekvoter og den kommende udvikling i EU.

Det centraleuropæiske Visegrad-samarbejde V4, bestående af Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Ungarn er på vej med en plan til både medlemslandenes forhold og ansvar i den nuværende migrantkrise og EU’s udvikling efter Brexit. Det er foreløbigt uvist, hvad planen, som den ungarske premierminister Viktor Orbán omtaler som en ”kulturel kontrarevolution”, indeholder. Det er imidlertid ganske sikkert, at den ikke kommer til at falde i god smag hos EU’s vestlige ledere.

Hovedpunkterne i planen bliver med alt sandsynlighed en klar afvisning af de fælleseuropæiske flygtningekvoter, en styrket beskyttelse af de europæiske grænser og styrkelse af medlemslandenes nationale identitet.

Politisk klima i de fire lande, en anderledes historisk baggrund, samt landenes forhold til hvad der i disse lande bliver betegnet som ”euro-politikernes manglende empati for EU-indbyggernes ønsker og vilje og tåbelig og naiv migrationspolitik”, kombineret med en efterhånden konfrontatorisk kurs i især Ungarn og Polen, tyder på, at de vestlige ledere får svært ved blot at feje V4-landenes forslag af bordet.

”Europæiske politikere er kortsynede, men det er vi ikke, erklærede Viktor Orbán i et interview i Financial Times i sidste uge.

Centraleuropæisk samarbejde
De fire centraleuropæiske landes regeringsledere har modsat deres vestlige kollegaer hovedparten af landenes befolkninger bag sig. Alle fire lande er præget af en kraftig modstand mod migration og multikulturalisme. Landenes kommunistiske fortid, gør det derudover svært at acceptere, at Bruxelles skal bestemme på disse landes vegne. Det giver ikke blot stærke kort på hånden for især den ungarske, polske og slovakiske fremfærd ved forhandlingerne, men vil også holde det mere kompromissøgende Tjekkiet i samme spor, da en afvigelse fra denne kurs kunne blive fatalt på den indenrigspolitiske arena.

Alle fire lande er præget af en kraftig modstand mod migration og multikulturalisme

De centraleuropæiske lande er derudover ikke alene med deres kritik og afvisning af de fælleseuropæiske flygtningekvoter. De baltiske lande og Rumænien bakker ligeledes op om afvisning af kvoterne. Alt tyder derudover på, at V4-landene i den kommende tid også kan få støtte fra det historisk og geografisk nærtbeslægtede Østrig, især hvis landets højrenationalistiske præsidentkandidat Norbert Hofer vinder præsidentvalget i landet. Det præsidentvalg havde han ellers allerede tabt i foråret til De Grønnes kandidat Alexander Van der Bellen. Men siden blev valgresultatet annulleret, og nu skal et omvalg finde sted mod slutningen af året.

Norbert Hofer besøgte mandag på eget ønske Tjekkiet, hvor han blandt andet mødtes med en indædt modstander af flygtningekvoter og den europæiske centralisering, den tjekkiske præsident Milos Zeman. De to statsmænd er blevet enige om at danne en ”union i unionen”, dvs. styrke det centraleuropæiske samarbejde, som skal give alle de centraleuropæiske lande mere gennemslagskraft i EU.

Nationernes Europa
Ungarn, Polen og til dels Slovakiet har i en længere periode været på konfrontationskurs med EU og ikke mindst den migrationsvenlige tyske politik. Det til trods for, at Tyskland er landenes vigtigste handelspartner og et land, hvis økonomi har en stor indflydelse på de fire landes økonomier. Landene er derfor vant til at være i modvind hos de europæiske ledere og har for længst vænnet sig til at blive stemplet som de besværlige, xenofobiske eller usolidariske.

Den ungarske leder Viktor Orbán erklærede mandag i det ungarske parlament, at Bruxelles naive og tåbelige migrationspolitik vil føre til en civilisationskatastrofe og skal bekæmpes. Ungarn er i modvind i EU, og tirsdag sagde den luxembourgske udenrigsminister Jean Asselborn, at Ungarn burde smides ud af EU. Det er et usandsynligt scenarie. Orbán kan oven i købet tilskrive sig enkelte sejre på sin konto. Eksempelvis med landets udskældte grænsehegn sidste år, i sin tid stemplet som et udtryk for racisme og manglende humanisme, i dag et accepteret udstyr på grænserne i flere europæiske lande.

Et skelsættende møde

Alt dét vil gøre de centraleuropæiske ledere stærke i forhandlingerne i Bratislava og gøre det nemmere for dem at sætte aftryk på den kommende udvikling i EU efter Brexit. Her vil kravene, ud over modstand mod migration, utvivlsomt være en accept og styrkelse af EU-landenes nationale identitet, mere magt til de nationale regeringer og mindre bureaukrati fra Bruxelles.

Topmødet i Bratislava tegner til at blive skelsættende i EU’s historie og bliver formentlig det første skridt til en ændret magtbalance i EU. Øst- og Centraleuropa forlanger at blive taget seriøst og vil ikke længere nøjes med en underordnet rolle i EU. Tiden må vise, hvorvidt de vestlige lande er i stand til at honorere de øst- og centraleuropæiske landes krav. Umiddelbart tyder alt dog på, at de ikke får mange andre valgmuligheder – især hvis EU fortsat skal være en union bestående af 27 lande