Centraleuropa støtter optagelse af Balkanlandene i EU

Balkan Foto: Peter Fitzgerald

Centraleuropa: De fire centraleuropæiske lande, Polen, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet, støtter en optagelse af Balkanlandene i EU.

“Vi har vedtaget en deklaration om, at udvidelse af EU er det mest effektive værktøj til at skabe stabilitet og sikkerhed på Balkan. Sikkerhed på Balkan, betyder sikkerhed i Europa, sagde Tjekkiets premierminister Andrej Babis sidste uge under et V4 møde med Balkanlandene i Prag, skriver tjekkiske medier.

EU skal ifølge Babis tilbyde Balkanlandene en klar vision og skal arbejde på optagelse af landene i Schengen.

Ved mødet deltog premierministrene fra V4 landene, samt fra Nordmakedonien, Serbien, Bosnien-Herzegovina, Albanien og Montenegro. Kosovo aflyste sin deltagelse efter den tjekkiske præsident Milos Zemans udtalelse i sidste uge, hvor Zeman gav udtryk for, at Tjekkiet efter hans mening skal trække anerkendelsen af Kosovo som selvstændigt land tilbage. ota

Share This