Ad

Centralasien i 2021, hvad vej blæser vinden?

Et gadebillede af præsident Ramon i Dushanbe. Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Centralasien: Centralasien kan i 2021 se frem til et par valg, der ikke lover godt for demokratiet, fortsætter analysen. 10. januar var der valg i Kirgisistan, nogle måneder efter den folkelige uro i oktober sidste år. Sadyr Japarov sad op til parlamentsvalget i oktober 2020 i fængsel anklaget for kidnapning. Befolkningen skulle 10. januar ikke alene afgøre, hvem der skulle være præsident, og om Kirgisistan skulle have et parlamentarisk eller præsidentielt system. Blev det præsidentielt ville landet måske få et ”strong man” rule som under den afsatte præsident Kurmanbek Bakiyev. Som omtalt i www.mreast stemte det store flertal for et superpræsidentstyre med Japarov som ”strong man” præsidenten. Det indebærer, at parlamentet, der bliver valgt i oktober måned vil have lav indflydelse. 

Japarov-Foto

Kasakhstan er som andre centralasiatiske lande et (semi)autoritært, et ”stabilitokrati” med en magtfuld sikkerhedstjeneste, restriktioner over for journalister og bestemte websites samt brug af domstolene til politiske formål. Som Kirgisistan afholdt Kasakhstan valg 10. januar. Da Kassym-Jomart Tokaev i 2019 overtog præsidentposten efter sin livslange ven Nursultan Nazarbayev troede mange på forandring i demokratisk retning, måske i mildere udgave. Det var naivt. Det ledende parti Nur Otan vandt overbevisende med 72 pct. af stemmerne, men de reelle oppositionspartier boykottede valget. Corona pandemien havde gjort det ekstra svært at skabe forandringer. Hvis olie prisen vender tilbage til sit gamle leje i 2021 i takt med vaccinationer vil de økonomiske udsigter blive bedre, men det er ikke lykkes at ”diversificere” økonomien, at gøre den mindre energiafhængig. 

Kaskhstans tidligere præsident Nursultan Nazarbajev Foto: Yerkezhan Nis

Trods pandemien har Uzbekistan i 2020 opnået økonomisk vækst på 1.5 pct., men fra et lavt udgangspunkt og lavere end året før, hvor væksten var på 5.5 pct. Spørgsmålet er, om Uzbekistan, som ønsket, i 2021 kan blive medlem af verdenshandelsorganisationen WTO. I december 2020 fik landet observatørstatus i Den Eurasiske Union (EZEU), hvor Rusland er dominerende. Det forventes derfor, at Rusland i løbet af 2021 vil mindske de bureaukratiske forhindringer for indrejse for uzbekisk arbejdskraft. Også et større privatiseringsprogram er i vente. Året 2021 slutter med et præsidentvalg, hvor den siddende præsident Shavkat Mirziyoyev formentlig bliver genvalgt uden de store problemer. Med andre ord, vi vil opleve økonomiske ændringer, men ikke politiske af betydning. Også Uzbekistan vil satse på stabilitokrati med en måske ændret men stadig autoritær styreform.

Shavkat Mirziyoyev Foto: press service of the president of the republic of uzbekistan

Lederne i Tadjikistan skildrer sjældent med at åbne landet op over for omverdenen. Præsident Emomali Rahmon sluttede året af med at erklære sejr over COVID-19 pandemien. Det kunne i givet fald kun være opnået gennem at lukke landet helt af over for omverdenen. At påstanden fremsættes skyldes formentlig en strategi for at få udlandet til at åbne op fra arbejdskraft fra Tadjikistan. Penge (”remittances”) sendt fra arbejdere i udlandet vejer tungt i landets økonomi. Tadjikistan bærer på en tung gæld og er således med i den lange kø af lande, der ønsker henstand af lån. Det er svært at se, hvordan myndighederne i 2021 vil være i stand til på synlig vis at omskabe landet. Nogle iagttagere mener, at Rahmon i 2021 vil overdrage magten til sin søn, Rustam Emomali, der i dag er formand før parlamentets førstekammer og derudover borgmester i hovedstanden Dushanbe. Turkmenistan skal også have valg i 2021, i marts måned, med valget til Folkerådet (”Khalk Maslahaty”), en form for Senat. 

En tavle med præsidenten i byen Khorog ved grænsen til Afghanistan Foto: Ota Tiefenböck

Heller ikke i Turkmenistan skal vi vente de store forandringer. Oprettelsen af Folkerådet ses som en politisk manøvre for at sikre en ordnet overgang den dag præsident Gurbanguly Berdymukhademov ønsker at trække sig tilbage, eller, som sin forgænger, afgår ved døden mens han har posten. Præsidenten har hvert år sit slogan, i år lyder det ”Turkmenistan, Fredens og Tillidens Land”. Men, mener medier i udlandet, det første vi skal forvente er store ændringer og fyringer inden for politiet. 

Gurbanguly Berdymukhammedov Foto: Screenshot