Bulgarien og Kroatien, vil tidsplanen for euro-medlemskabet holde?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kroatien/Bulgarien: Kroatien har sat den 1. januar 2023 som datoen for medlemskab af euroen, Bulgarien, EU’s fattigste land, regner med at følge i Kroatiens fodspor et eller to år senere. I juli 2020 blev begge lande en del af ERM II mekanisme (”the Exchange Rate Mechanism”), også kaldt eurozonens venteværelse. Det betyder, at de nationale valutaer ikke kan skifte værdi via devaluering eller revaluering. Til gengæld er vejen åbnet for medlemskab. Det store spørgsmål er, om den opstillede tidsplan kan overholdes?

Bulgarien har vedtaget en national tidsplan for introduktion af euroen i 2024, et år efter Kroatien, som allerede er ret langt fremme med hensyn til at få gennemført de praktiske foranstaltninger. Kommer Kroatien med i eurozonen vil det være den første udvidelse af antallet af lande i zonen siden 2015, hvor Litauen kom med. Kroatien må inden da leve op til de konvergenskriterier, der er opstillet for at kunne overgå til euroen. Kommissionen skal senest i sommeren 2022 sige god for, at Kroatien har opfyldt kravene i tilstrækkeligt omfang.

Iflg. Kroatiens Nationalbank vil euro-medlemskab være en stor fordel for Kroatien, da det vil formindske faren for nye eksterne chok og finansielle kriser, øge kreditmulighederne, sikre makroøkonomisk stabilitet samt holde renten nede. Samme argumenter fremføres fra bulgarsk side. Det store problem for Kroatien er den store offentlige gæld. Den må ikke overstige 60 pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP), men voksede ikke desto mindre 2020 til 88.7 pct. og formentlig til endnu højere derefter pga. COVID-19 pandemien.

Med hensyn til gældskvote er Bulgarien klart bedre stillet. Den er beregnet til 30 pct. af landets BNP. Hovedproblemet her er den højere korruption og administrative ineffektivitet samt hvidvask af penge. Sporene fra Cypern og de baltiske lande, jf. Danske Bank hvidvask skandalen, skræmmer. Den politiske stabilitet er mildt sagt ringe. Bulgarien skal i november have det tredje valg i år!

Tyskland ventes at være ”hardliner”, at gå længst med at kræve opfyldelse af optagelseskriterierne fuldt ud. Sådan har det været tilfældet tidligere. Den lavere gæld i Bulgarien kan måske betyde, at det fattige Bulgarien bliver medlem af euro-zonen før Kroatien. Sagt med andre ord, måske vil det at have lav gæld veje tungere end ”rule of law” og høj eller lav korruption.