Ad

Bulgarien og Kroatien på vej til euro- medlemskab

Illustrationsfoto: Stevy 76

Bulgarien/Kroatien: Lederne af euro-gruppen åbner nu op for, at Bulgarien og Kroatien tilslutter sig ERM-2 mekanismen. ERM-2 binder den nationale valuta i fast kurs i et par år, før den endelige optagelse i euro-gruppen. Det skriver det polske Rzeczpospolita (10.7.20) med henvisning til kilder i Bruxelles.

Den endelige beslutning bliver taget af euro-landenes finansministre, men det regnes for at være en formalitet.

Euro-gruppen har i dag 19 medlemslande. Sidste udvidelse af medlemskredsen fandt sted i 2015, hvor Litauen blev optaget. Bulgariens og Kroatiens overgang til euroen vil formentlig formelt finde sted fra 2023. søren.riishøj