Bulgarien: Et ”bedrøvet” folk 

En demonstration foran det bulgarske parlament i Sofia Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Bulgarien: Stater bliver sammenlignet på mange ommåder, fx når det gælder omfanget af korruption, mediefrihed og demokrati, men også når det gælder graden af lykke og tilfredshed med tilværelsen. Og på skalaer over ”lykke” ligger Bulgarien meget lavt, ja helt i bund. Og det er ikke nyt. Hvad det skyldes, prøver den kendte bulgarske forfatter Georgi Gospodinov at svare på i spændende interview til det polske dagblad ”Gazeta Wyborcza”.

Den særlige bulgarske ”bedrøvethed” (”smutka”) skyldes flere forhold, som igen er nært forbundet med den bulgarske nationalkarakter. I sin analyse går Gospodinov tilbage i landets historie. Det er en udbredt opfattelse, at Bulgarien op igennem historien ikke fik indfriet de ønsker, befolkningen længtes efter, og befolkningen har forholdt sig passivt, når det gjaldt om at få de erklærede mål og ønsker indfriet.

Den følelse var også stærk under det kommunistiske styre. Modsat Polen havde Bulgarien før 1989 ikke en stærk uafhængig fagbevægelse og kirke, der gjorde modstand mod det kommunistiske diktatur, heller ikke civilsamfundsorganisationer og fremtrædende dissidenter som fx Václav Havel og borgerretsbevægelsen Charta 77 i Tjekkoslovakiet. Kun en miljøbevægelse var lige op til 1989 i stand til at udfordre systemet. Tavshed, ikke handling, var iøjnefaldende.

Utilfredsheden kom stort set kun til udtryk i private rammer, under samtaler omkring spisebordet. Måske blev der i hemmelighed lyttet til udenlandske radiostationer. Længere kom det ikke. Bulgarerne har simpelt hen følt sig lukket af over for omverdenen. De har drømt om at rejse rundt og besøge vestlige storbyer og nyde friheden, men det er blevet ved drømmen. Og da muren faldt og grænserne blev åbnet havde de ikke pengene til at rejse ud og se verden, også derfor følelsen at være isoleret og marginaliseret.

Efter 1989 kom frustrationerne til udtryk i flugt og massiv udvandring, 1.5 mio. forlod landet, og undertiden går folk på gaden og protesterer. Men ikke meget andet end det. Det bulgarske folk føler at have ”mistet fremtiden”. Et mundheld siger: Hvert land eller imperium, vi (bulgarerne) igennem historien har koblet os til, er gået under. Det skete for osmannerne, det skete for tyskerne og for Sovjetunionen – og det vil måske også ske for EU.

Bulgarien blev medlem af EU i 2007, men befinder sig i dag stadig langt væk fra EU’s kerne. De følelser, Gospdonov omtaler, er ikke helt ukendte i andre EU-lande fra øst, men iflg. målingerne er selvtilliden markant lavere i Bulgarien. Visegrad-landene, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn gør åbent modstand mod ”diktater” fra EU, fx i spørgsmål med relation til modtagelse flygtninge og immigration, og de har også deres egne bud på EU’s fremtid. De kan variere fra land til land, men selvtilliden er vokset.    

Share This