Britisk minister: Rusland vil ramme britisk infrastruktur. Rusland: Mental undersøgelse nødvendig

Iluustrationsfoto: Igor Zarembo

Rusland/Storbritannien: Den britiske forsvarsminister Gavin Williamson beskylder Rusland for udspionering af den britiske strategiske infrastruktur. Rusland kunne ifølge ham eksempelvis ramme britisk energiforsyning, og mener at Rusland er i stand til handlinger, som andre lande ville finde uacceptable. Det siger Gavin Williamson i et interview i The Daily Telegraph.

”Russernes plan bliver ikke en invasion i South Bay og Brightons strande, siger Williamson, som er overbevist om, at Rusland vil forsøge at ramme britisk økonomi, ødelægge landets infrastruktur, som vil forårsage tusindvis af døde.

Gavin Williamsons advarsler kommer umiddelbart efter, at den britiske general Nicholas Carter advarede mod Ruslands aggressive fremfærd. Nicholas Carter advarede i sin tale i Royal United Service Institute mandag imod Ruslands aktiviteter, som ifølge ham forsøger at undergrave NATO.

”Den risiko, som Rusland demonstrerer, er ikke nærmere defineret. Den er som en kronisk infektionssygdom, som rammer os uden at vi er klar over det og som vil paralysere vores evner. Hvis det sker, taber vi denne kamp, sagde generalen.

Ruslands forsvarsministerium kommenterede fredag Gavin Williamsons udtalelser med en god portion ironi.

”Alt tyder på, at Williamson i sin kamp for bevillinger til forsvaret helt har mistet forstand. Ministerens fobier om studier af britiske gasledninger passer til tegneserier til børn eller Monty Pythons Flying Cirkus, siger talsmand for det russiske forsvarsministerium Igor Konasjenkov til Ria Novosti, og tilføjer endvidere, at informationer om placeringen af britiske elværker er ligeså hemmelige som placeringen af Big Ben.

Igor Konasjenkov anfører endvidere, at Storbritannien frem for nye bevillinger til landets forsvar burde overveje mentale undersøgelser af de britiske militærmænd. ota

Share This