Borgmetre i centraleuropæiske hovedstader vil bekæmpe illiberalt demokrati

Polen/Ungarn/Tjekkiet/Slovakiet: Borgmestrene i Budapest og Warszawa vil indlede samarbejde, som skal danne modvægt til de nationalkonservative regeringer i deres lande, anført af henholdsvis partiet Fidesz og Lov og Retfærdighedspartiet.

Budapests nyvalgte borgmester Gergely Karácsony og Warszawas borgmester Rafal Trzaskowski opfordrer desuden borgmestre fra Prag og Bratislava til at slutte sig til dem. De fire byer skal ifølge de to initiativtagere samarbejde og lægge pres på Bruxelles om at omgå landenes regeringer og “sende flere europæiske penge direkte til de store byer”, skriver Gazeta Wyborcza.

“I alle vores lande fjerner vores regeringer os fra den europæiske midte, kun store byer er i stand til at kæmpe imod. I alle vores fire hovedstader sidder progressive borgmestre, det er oplagt for at indgå samarbejde, siger Karácsony.

Prags borgmester Zdenek Hrib er angiveligt positiv over for initiativet. Bratislavas borgmester Matús Vallo er mere tilbageholdende, da finansieringen af hovedstaderne ifølge ham er forskellig fra land til land. ota

Share This