Bliver valgloven i Ukraine ændret?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Ukraine kæmper med mange problemer, ét af dem er valgloven. Lige nu har landet et blandet proportionalt og majoritetssystem, som blev besluttet i 2011 under Janukovitjs regime.

Det betyder i praksis, at halvdelen af parlamentsmedlemmerne vælges via valg i enkeltmandskredse, hvor kandidaterne ret let kan vinde et mandat gennem at (mis)bruge administrative ressourcer, bruge egne penge, ofte flere mio. dollar i betaling for at få en sikker plads på listen, og derudover måske svindle i forbindelse med både selve gennemførelsen af valg og under stemmeoptællingen.

Den anden halvdel, 225 pladser, vælges gennem lukkede, proportionale lister, som modvirker misbrug ved stemmeoptællingen, men hvor sikre pladser på listerne også her typisk bliver solgt til højstbydende, rigmænd og fører til udbredt politisk korruption. Andrij Holub skriver en analyse for ”Ukrainian Week (11.2017), at det nuværende valgsystem er til fordel for de kræfter, der støtter den siddende regering.

Det skyldes primært systemet med valg i enkeltmandskredse. Som sagt vælges halvdelen af parlamentet via den metode. Takket være dette, har de siddende regeringspartier været i stand til at forøge deres repræsentation i parlamentet med op til 50 pct.! Nogle er opstillet af regeringspartier, andre kandidater er formelt uafhængige, men til købs, og regeringspartierne har her typisk langt de fleste penge.

Hvis valget i Ukraine skete her og nu, ville systemet således være mest fordelagtigt for Petro Porosjenkos Blok og for de ”uafhængige” kandidater, hvoraf de fleste går til Porosjenkos Blok. Det ukrainske parlament har behandlet tre forslag til ændring af den eksisterende valglov, men indtil videre er arbejdet gået i stå.

Alle tre forslag indeholder ændringer væk fra valget i enkelmandskredse og vil i en eller anden grad regionalisere valgene. Systemet med valg i enkeltmandskredse fjernes formentligt. Nogle vil vinde, andre tabe, hvis loven ændres, og det har sat sig spor på partiernes holdninger. Gøres systemet rent proportionalt og med åbne lister vil det gavne de vestlige områder af Ukraine mandatmæssigt og gøre personvalget uforudsigeligt.

Parlamentsformanden Andrij Parubij tror, at der trods alt bliver vedtaget en ændring af valgloven. Hans eget forslag om et proportionalt system med åbne lister manglede 60 stemmer i parlamentet for at opnå flertal. Partierne og medlemmerne er bange for at miste mandater i parlamentet på grund af en ny valglov.

Mange fra Porosjenkos Blok er naturligt nok imod forandringer. Alha Aivazovska fra ”Opora Civic Network” frygter med god grund, at en afskaffelse af valg i enkeltmandskredse, som er vigtig at få gennemført, kan medføre, at kandidater herefter blot vil bestræbe sig endnu mere for at falsificere valgresultaterne og bestikke og ”købe” sig vælgerne. Køb af sikre pladser kan stadig ske også under et nyt system.

Derfor er effektiv kontrol og straf for ulovlige handlinger vigtigt. Det er indtil nu kun sket i ringe omfang. De tre forslag i parlamentet er komplicerede og konsekvenserne derfor svære at forstå. Ved afstemningerne i parlamentet, siger Holub, har mange parlamentsmedlemmer ikke vidst, hvad der stemmes om.