Ad

Berlingskes populistiske skriveri oppisker en i forvejen anspændt stemning mod Polen

Af Michael Hardefelt

Debat: Berlingske Tidende bragte i går en leder, som udtrykker avisens officielle holdning. Jeg giver ikke noget link, for det er en betalingsartikel, jeg på halvulovlig vis har tiltusket mig.

Polakkerne stemte Europa ude, lyder overskriften, og sådan kan man selvfølgelig godt fortolke søndagens valg, selv om EU fulgte meget lidt i debatten op til præsidentvalget. Jeg er enig i dele af lederen.

Kæden hopper dog af et øjeblik senere, hvor avisen skriver: ”Dudas afsky for etniske mindretal, homoseksuelle, jøder og politiske modstandere samt dommere, der ikke ubetinget adlyder det politiske system, er velkendt.”

Afsky er et stærkt ord, og jeg er relativt sikker på, at Duda ikke afskyr homoseksuelle. Han har givet udtryk for sin modstand mod manifestationer af seksualitet, og eftersom heteroseksuelle sjældent går ud på gaderne og demonstrerer, rammer det bøssemiljøet, som med et mere moderne og omfavnende udtryk kaldes LGBT. Polen er konservativt på dette område, men ingen – heller ikke præsidenten – taler om at forbyde homoseksuelle aktiviteter eller samliv. 

Etniske mindretal og jøder – det er svært at benægte, at der eksisterer en dybtliggende racisme i Polen, som går tilbage til mellemkrigstiden, hvor der levede omkring 3 millioner jøder – eller omkring 11% af befolkningen – i Polen. Det lille problem klarede Hitler så for dem. Men – der eksisterer også en bevidsthed om et tæt polsk-jødisk skæbnefællesskab. Og så eksisterer der en frygt for, at jødiske borgere kan vende tilbage og kræve erstatning for konfiskeret ejendom under 2. Verdenskrig. Men derfra og til at påstå, at Duda afskyr jøder er der trods alt et langt stykke. Jeg har aldrig hørt, at præsidenten har udtrykt sig decideret antisemitisk. Det skal også lige understreges, at Præsidentens hustru, Agata Kornhauser-Duda, har en jødisk bedstefar. Kaczynski har heller aldrig udtalt sig negativt om jøder.

Med hensyn til etniske mindretal, er mange polakker rædselsslagne over udsigten til svenske tilstande mht. muslimsk indvandring. Og man siger højt, klart og tydeligt, at man ikke ønsker muslimske flygtninge. Det er usympatisk, men at gøre det til et spørgsmål om personlig afsky er måske også lige en kende for stærkt. Men holdningerne er tæt på dem vi ser i Dansk Folkeparti i Danmark.

Afsky for politiske modstandere? – det politiske billede er hårdt i Polen, og lejrene har svært ved at forstå hinanden. Der er ikke meget dialogkaffe. Duda er ikke inkluderende, men gør dog en gang i mellem forsøg på det. Afsky er måske lige et lidt for stærkt ord.

Vi skal være opmærksomme på, hvad der sker i Polen – men måske også være forsigtige med at oppiske en stemning ved hjælp af populistiske skriverier. En smule tilbageholdenhed på lederplads ville klæde Berlingske.

Kommentarer