Beijing afbryder al kontakt med Prag

Illustrationsfoto: Daniel Case

Tjekkiet/Kina: Spændingerne mellem Tjekkiets hovedstad Prag og Kinas hovedstad Bejing fortsætter. Prag byråd besluttede mandag at opsige en venskabsbyaftale med Beijing, men Prag nåede ikke at sende opsigelsen af aftalen officielt afsted til Beijing.

Beijing opsagde onsdag selv aftalen. Beijing myndighederne giver i opsigelsen udtryk for, at Beijing nu stopper alt samarbejde og alle officielle kontakter, men udtrykker et håb om, “at Prag hurtigst muligt vil rette sine fejl og med konkrete skridt retter de negative konsekvenser af den nuværende situation.”

Tjekkiske eksperter giver over for avisen Hospodarske Noviny udtryk for, at Kina formentlig vil rette sin afstraffelsesaktion mod Prag ved at begrænse turisme til Prag, men formentlig også andre steder, eksempelvis middelalder UNESCO by Cesky Krumlov. Bymyndighederne i Cesky Krumlov tager de kinesiske trusler ikke specielt alvorligt. Bliver kineserne væk, så kommer der andre, lyder det fra byen. ota 

Du kan læse mere om sagens udvikling her.

Share This