Ballade i Tjekkiet: Religionsneutral Lidl fjerner kristne kors fra reklameavis

Foto: Lidl

Tjekkiet: Den tyske supermarkedskæde Lidl skaber med sin seneste reklameavis en voldsom debat i Tjekkiet. Lidl benytter i reklameavisen for en “Græsk uge” billeder af en kirke på den græske ø Santorini, men har valgt at fjerne korset på kirkens tårn. Lidl begrunder sit tiltag med, at supermarkedskæden ønsker at være politisk og religiøst neutral, skriver tjekkiske medier.

Supermarkedskædens disponering skaber en voldsom debat i Tjekkiet, hvor tjekkerne udtrykker vrede over Lidls disponering.

“Hvorfor fjerner I kors fra Santorinis sakrale bygninger, når de har et kors på toppen? Jeg kan garantere jer nu, at jeg aldrig mere køber noget hos jer. Disse praktiker er virkelig alt for langt ude, skriver en af de 7.900 Facebook brugere som fredag aften har kommenteret Lidls reklame på Facebook.

“Hvad med det Ouzo, som I har i reklameavisen? I fjerner kors, men kan godt sælge alkohol som Koran forbyder? Hvad skal vi dog forvente, når det bliver en italiensk uge? Prosciutto af lammekød, så araberne ikke bliver vrede, spørger en anden bruger.

Lidl har efter bølgen af protester fra tjekkiske brugere valgt at undskylde.

“Vores mål har ikke været at fornærme nogen og vi undskylder, hvis vores tiltag er blevet opfattet sådan. Vores avis er blevet designet af et international team. I fremtiden vil vi tage vores aktuelle erfaring til efterretning, meddeler Lidl ifølge tjekkiske medier.

Lidls reklameavis med græske kirker uden kristne kors er ligeledes blevet bemærket i Belgien, hvor den ligeledes skaber en debat i medierne og på sociale medier. ota

Det originale billede af kirken Foto: Danbu 14

Share This