Balkan 30 år efter, krigsforbrydere betragtes stadig som helte

Mindeområdet i Srebrenica Potocari Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Balkan: 30 året for udbruddet af de blodige borgerkrige og etniske udrensninger er blevet markeret ivrigt i den internationale presse, ikke så meget herhjemme. Flere er blevet dømt for krigsforbrydelser, men betragtes ikke desto mindre som legender og helte af ganske mange.

Ratko Mladic, anklaget for medvirken ved massakren i Srebrenica, og Radovan Karadic, tidligere præsident for de bosniske serbere, skjulte sig men blev fundet og derefter udleveret til domstolen i Haag.  Karadzic først efter et halvandet årti. Han havde skiftet udseende til det uigenkendelige, blev arresteret i en bus i Beograd, hvor han boede.

Slobodan Milosevic, Serbiens ekspræsident, gemte sig ikke. Han blev stillet for det internationale tribunal i Haag, døde i 2006, reelt før retssagen mod ham startede. Seselj, vicepræsident under Milosevic, blev også stillet for retten i Haag, men slap ud. Siden har han været aktiv i serbisk politik, har intet fortrudt og kæmper stadig via sit Radiale Parti for er Stor-Serbien. Serbiens nuværende præsident Aleksander Vucic var minister for informationer under Milosevic, men oprettede derefter det mere moderate serbiske Partiet for Fremskridt.

Af mange i Serbien betragtes dommene i Haag som dybt uretfærdige, de dømte ses som helte. Bosniske serbere ledet af Milorad Dodik anerkender stadig ikke Bosnien som en fælles stat.

Dømte krigsforbrydere er også blevet set som helte i Kroatien. Afdøde nationalistiske præsident i Kroatien Franjo Tudman får gader opkaldt efter sig, ja der bygges statuer sf ham. General Ante Gotovina havde ministerledsagelse, da han vendte tilbage fra Haag. For kroatiske nationalister blev Slobodan Praljak en helt, da han tog gift og begik selvmord under et retsmøde i Haag.

Fortiden er svær at lægge bag sig. Men, som skrevet af Ziemowit Szczerek i det polske “Polityka” (26.2021), det fortsatte historiske had serbere og kroater imellem er forenet med en fælles uvilje rettet mod muslimer. Det gør det kun ekstra svært at få skabt et bæredygtigt og funktionelt Bosnien.

Share This