Ad

Avissider med præsidentbillede forbudt som toiletpapir i Turkmenistan

Foto: Screeshot tre.net

Turkmenistan: I en landsby i Balkan provinsen i Turkmenistan må beboerne ikke længere bruge avissider med billede af Turkmenistans præsident Gurbanguly Berdymukhammedov på, skriver Hronika Turkmenistana.

Ifølge avisen opsøger lokale myndigheder landsbyens beboere og ikke blot inspicerer det avispapir, der er lagt frem til brug, men også spandene på deres udendørstoiletter for brugt avispapir. Opdages brugt eller ubrugt avispapir med billeder af Gurbanguly Berdymukhammedov får beboeren i første omgang en advarsel. Sker det samme igen, bliver vedkommende straffet.

Forbuddet er blevet et problem i Turkmenistan, da avispapir af sparegrunde bliver brugt i stedet for toiletpapir og da de fleste turkmenske aviser har flere billeder af Gurbanguly Berdymukhammedov i hver udgave. Landsbyen er angiveligt ikke den eneste i Turkmenistan, flere landsbyer har en samme ordning. ota