Avis: Her er Merkels “hemmelige” Europa-plan

Angela Merkel Foto: FNND

Af Uffe Gardel

Efter det mislykkede G7-topmøde vil Angela Merkel forstærke det europæiske samarbejde. Det skriver flere tyske aviser søndag, men Frankfurter Allgemeine Zeitung går et skridt videre og fortæller om Merkels “hemmelige plan for Europa“.

Første punkt i planen handler ifølge avisen om løsningen af migrantkrisen, men avisen omtaler ingen konkrete løsninger.

Anden del handler om udbygget europæisk militærsamarbejde; Tysklands fælles militære enheder med Holland, Frankrig og Polen skal udvides med Tjekkiet og Rumænien. Avisen peger på at EU allerede har besluttet at oprette en fælles militær kommandocentral i BRuxelles til at koordinere militærmissioner. Det er et tiltag som Storbritannien har været imod, men det er jo på vej ud af EU.

Endelig skal eurolandenes økonomiske samarbejde styrkes. Der skal oprettes et fælles budget for eurolandene, som skal medfinansiere investeringer. Det er ikke oplyst om det kun drejer sig om infrastrukturinvesteringer. Det fælles budget kan finansieres ligesom EU’s fælles budget med andele af landenes momsopkrævninger, ligesom man måske kan forestille sig låneoptagelse, hvor EU-landene derved hæfter i fællesskab for lån til udgifter, de har besluttet i fællesskab.

Share This