Armenien går til valg efter nederlag om Nagorno- Karabakh

Armenien/Aserbajdsjan: Armenere stemmer i dag i et parlamentsvalg efter måneder med spændinger over sidste års nederlag i kampene mod Aserbajdsjan over den separatistiske region Nagorno-Karabakh.

Parlamentsvalget blev iværksat af Armeniens fungerende premierminister Nikol Pashinjan i et forsøg på at løse armenernes vrede over fredsaftalen med Aserbajdsjan. Nikol Pashinjan underskrev aftalen i november, og hans underskrift på aftalen udløste i en overvejende del af befolkningen et krav om hans afsked.

Den Moskva-mæglede aftale sluttede seks ugers kamp mellem armenske og aserbajdsjanske styrker, men betød, at Aserbajdsjan genvandt kontrollen over store dele af Nagorno-Karabakh og de omkringliggende områder, der havde været under armensk kontrol i mere end et kvart århundrede.

Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men var siden en separatistisk krig sluttede i 1994, kontrolleret af etniske armenske styrker bakket op af regeringen i Jerevan. ota

Share This