Året der gik i polsk politik i 2020 – del 2
Af Michael Hardenfelt
Polen: Februar meldte om Coronavirus, men man trak på skuldrene – det var et kinesisk problem. Den polske udviklingsminister, Jadwiga Emilewicz, glædede sig nærmest den 28. februar, da hun erklærede, at nedlukningen af fabrikker i Kina kunne bringe ordrer til polske industrivirksomheder.
Men fra midten af marts vågnede man op. Grænserne blev lukket, international post suspenderet og det blev forbudt at gå en tur i parkerne. Politikere og folket gik i total panik, og politikerne gjorde alt hvad de kunne, for at virke handlekraftige. Folk gik kun ud for nødvendige gøremål, politibiler med højtalere kørte rundt i gaderne og opfordrede til at blive hjemme, og i gennemsnit tog polakkerne 2 kg. på frem til udgangen af april. Ved slutningen af marts var det samlede antal smittede for hele kvartalet 2.311 personer, hvoraf 5 var afgået ved døden. Tallene kan være højere, for få blev testet, men under alle omstændigheder var tallene meget langt fra dagens sygdomstal, hvor vi taler siden november har talt titusinder af nye tilfælde dagligt.
Præsidentvalg eller ikke præsidentvalg
På trods af de få tilfælde blev frygten talt op, og regeringen fik øget tilslutning for sin beslutsomme håndtering af krisen. Det direkte resultat af dette blev, at Præsident Duda så ud til at ville vinde præsidentvalget 10. maj med over 50% af stemmerne i første valgrunde. Det politiske klima blev delt klart op i oppositionen, som krævede undtagelsestilstand, hvilket automatisk ville udsætte præsidentvalget, og regeringen, som ville gennemføre præsidentvalget. Udviklingen i registrerede tilfælde af Coronavirus i Polen. Den faldende kurve i november er formodentlig et udtryk for, at man tester færre mennesker.
Brevafstemning ikke brevafstemning
Det politiske pres på en udsættelse af præsidentvalget fik regeringen til at trække en kanin op ad hatten – valget skulle gennemføres som brevafstemning. Oppositionen sagde ”nej”, og den førende præsidentkandidat fra oppositionen, Malgorzata Kidawa-Blonska, klappede i som en østers og ville boykotte valget, hvilket gjorde regeringen endnu mere opsat på at gennemføre det og opnå en let valgsejr.
I løbet af april fastholdt regeringen, at brevafstemningen skulle gennemføres af postvæsnet, selv om alle andre end regeringen godt vidste, at de ville blive nødt til at aflyse valget – ikke på grund af de ikke særligt høje smittetal, men på grund af den panik, der herskede i befolkningen.
I mellemtiden bestilte premierminister Morawiecki uden lovgrundlag stemmesedler og brugte 70 millioner zloty på at forberede postvæsnet til afstemningen (man skulle næsten tro, den danske statsminister har været i praktik hos polakkerne).
Til sidst blussede fløjkrigen i regeringspartiet igen op, da Gowin med sine mandater i regeringssamarbejdet erklærede, at han ikke ville være med til at sætte polakkernes liv på spil. Gowin trådte tilbage fra sin vicepremierministerpost, men gik alligevel ikke direkte mod regeringen. Officielt fordi han ikke ville have parlamentsvalg lige nu, men det var nok mest fordi han ikke kunne få oppositionen til at stemme for hans næsten direkte kandidatur til premierminister. Gowin opholdt sig herefter på sidelinjen, indtil han i oktober igen blev vicepremierminister.
Valg uden valg
Valgdagen oprandt og der kom ikke noget valg, selv om det egentligt ikke var aflyst. Man besluttede sig så for at gennemføre valget en gang til som et normalt valg, men med begrænset adgang til brevstemmer. Hele situationen blev gennemført med grundig bøjning af forfatningen og andre love, men måske forelå der rent faktisk en nødsituation på grund af den paniske stemning i befolkningen.
Valgkamp og valg
Præsidentvalget blev nu udskrevet til 28. juni, hvor det skulle afvikles som almindelige valg med urner og supplerende mulighed for brevstemmer. Efter at det var tydeligt, at epidemien ikke var eksploderet, syntes alle roligere, og der eksisterede nu en bred politisk opbakning til gennemførelse af valget.
Borgerplatformen skilte sig af med præsidentkandidat Malgorzata Kidawa-Blonska, som havde udmærket sig med en tavs valgkamp og boykot. Det skaffede ikke vælgere og cementerede den siddende præsidents muligheder for en jordskredssejr. Den nye kandidat var Warszawas 48-årige borgmester, Rafal Trzaskowski, der egentligt havde været nævnt som emne til præsidentvalget i 2025. Han sprang imidlertid kampberedt ind i valget, og nød den opmærksomhed, der kommer fra et friskt pust. Med 49% tilslutning i 2. valgrunde den 12. juli var han et mulehår fra at vinde over den siddende præsident Duda med 51%, som blev støttet af regeringen.
Resultatet af valget var således, at den regeringsloyale Andrzej Duda fik 5 år mere på posten som Polens præsident. Et andet resultat var, at Rafal Trzaskowski fik en politisk base, som han med sin borgmesterpost i Warszawa kan videreføre, enten til at danne sin egen politiske formation, eller til at støtte Borgerplatformen med et tiltrængt frisk pust, når parlamentsvalget engang kommer.
Et andet resultat af valget var næsten 14% til den uafhængige centrum-højre kandidat, Szymon Holownia, som utvivlsomt bruger valgresultatet til at starte et politisk parti, og dermed kan blive den, der ved næste parlamentsvalg snupper stemmer fra regeringspartiets moderate traditionalister. Det kan blive afgørende, når valget engang kommer.
Hvordan Polen blev Polen
Kort før præsidentvalget udkom min bog ”Hvordan Polen blev Polen” om polsk samfund og politik med hovedvægten på tiden efter systemskiftet i 1989. Tidspunktet var måske ikke det mest velvalgte, for i lyset af Corona-nedlukninger fik jeg ikke holdt de foredrag, jeg egentligt havde planlagt i forbindelse med udgivelsen. Men generelt er jeg glad for den positive modtagelse, bogen har fået, og med den udvikling der har været i år, er forudsætningerne for bogen uændret. Man vil altså stadig kunne få aktuel information om Polen, ved at læse Hvordan Polen blev Polen. Bogen kan købes hos alle landets forhandlere f.eks. her: Saxo.com eller direkte hos forlaget Mr.East Forlag.