Året der gik i polsk politik i 2020 – del 3

Af Michael Hardenfelt

Polen: Sundhedsminister Lukasz Szumowski blev i marts og april Polens redningsmand. Han blev dagligt transmitteret i fjernsynet, hvor han forklarede regeringens politik og de tiltag, der blev foretaget for at redde den polske befolkning. Han virkede overbevisende og tillidsvækkende, og er nok en væsentlig årsag til, at regeringen i denne periode ramte næsten 50% i meningsmålingerne. Visse kredse talte endda om at opstille Szumowski til præsidentvalget i stedet for den siddende Duda. 

Szumowskis problemer begyndte, da det viste sig, at han havde bestilt og betalt 1241 respiratorer gennem en personlig bekendt tidligere våbenhandler uden erfaring i handel med medicinsk udstyr. Der blev da også kun leveret 200 respiratorer, kontrakten blev annulleret, og en del af pengene blev returneret, men der mangler stadig 14 millioner euro. 

I maj kom der endvidere oplysninger frem om, at sundhedsministerens familiemedlemmer var blevet begunstiget med store tilskud til forskning gennem den Nationale Udviklings og Forskningsfond, og at hans bror, Marcin Szumowski, havde siddet i de udvalg, som bevilligede nogle af midlerne. 

Fra maj ophørte Szumowski med sine daglige udtalelser til fjernsynskanalerne, og der tegnede sig i aviserne langsomt et billede af en mand, som havde anvendt ministerposten til at skabe en familieklan med statsmidler. Og i august trak han sig så fra ministerposten med en eller anden forklaring om, at han søgte nye udfordringer.

Pædofili indenfor kirken og Gemmeleg

Brødrene Sekielski laver en fortsættelse til sidste års succesfilm ”Du må ikke sige det til nogen” (polsk: tylko nie mów nikomu), hvor de undersøger, hvad kirken egentligt gør i forbindelse med de anklager, den står overfor med hensyn til præsters sexmisbrug af børn. Svaret bringes i filmen ”Gemmeleg” (polsk: zabawa w chowanego), og afslører, at kirken gør hvad den kan, for at nedtone sagerne.

Kirkens uofficielle holdning blev formodentligt gengivet ganske godt af den katolske mediemogul fader Rydzyk, som i november offentligt og under overværelse af justitsministeren og andre storklappende politiske dignitarer udtalte: ”Det at en præst begår en synd? Altså, så begår han en synd. Hvem ledes ikke i fristelse?”

Talen var en kommentar til Brødrene Sekielskis film samt til omtalen af biskop Edward Janiak, som i filmen blev anklaget for at skjule sexsagerne, og som – formodentligt efter et paveligt prik på skulderen – trådte tilbage fra sit embede.

Men skeletterne vælter frem, og selv ikke den polske helgenkårede Pave Johannes Paul 2. er friholdt for at dække over sexforbrydelser indenfor kirken.

Højesteret og andet spændende fra domstole og kontrolinstanser

Ny formand for Højesteret

Den 1. maj sluttede Malgorzata Gersdorfs embedsperiode som formand for den polske højesteret. Gennem de senere år har hun kæmpet for domstolens uafhængighed, og fik gennemtrumfet, at det ikke lykkedes regeringen at fyre hende midt i embedsperioden.  

Efter en lang og nervepirrende kamp mellem 42 nye politisk udvalgte dommere og 55 ”gamle” dommere, valgte præsident Duda af følge mindretallets indstilling, og valgte den regeringsvenlige Malgorzata Manowska til ny formand for Højesteret. Det er herefter hende, der kontrollerer arbejdsdelingen, og selv om der stadig er uafhængige dommere tilbage i Højesteret, er uafhængigheden stærkt begrænset.

Malgorzata Gersdorf – tidligere formand for Højesteret, som har kæmpet for domstolens uafhængighed. Det er ikke lykkedes mig at finde et frit tilgængeligt billede af den nye regeringstro formand, Malgorzata Manowska, som muligvis er mediesky.

Polske domstole (måske) ugyldige

Det særlige Disciplinærkammer indenfor Højesteret fortsætter ligeledes sit virke, selv om EU-domstolen har kendt Disciplinærkammeret ugyldigt. Denne særlige inkvisitoriske domstol indenfor højesteret har til opgave at kontrollere dommernes virke, og er i det sidste halve år gået på jagt efter kritiske dommere, som har fået suspenderet deres virke. Det er et emne, der er behandlet grundigt i ”Året der gik i polsk politik” 2019 og 2018, så jeg vil ikke komme ind i detaljer nu. 

Situationen er imidlertid, at vi pt. i Polen har et Disciplinærkammer i højesteret, en Forfatningsdomstol og et Domstolsråd, der udpeger dommere. Disse tre organer eksisterer og fungerer, men deres lovlighed er betvivlet af EU-domstolen og den juridiske ekspertise i Polen, og i tilfælde af et fremtidigt magtskifte er det et åbent spørgsmål, hvad der sker med disse domstole og de domme, som er afsagt i de sidste år. Lignende tvivl vedrører domme afsagt af dommere, udpeget af Domstolsrådet.

Ombudsmanden Bodnar

Den polske Ombudsmand, Adam Bodnar, har i de seneste år været en torn i øjet på regeringen, som har beskåret institutionens budget og generelt anser ham som en besværlig person, man ikke rigtigt har kunnet slippe af med. Bodnar har tidligere været engageret i Helsinki-komiteen for menneskerettigheder samt har gjort et stort arbejde for mindretalsrettigheder, henunder seksuelle minoriteter.  Særligt det sidste har virket som en rød klud på regeringspartiet, der har taget seksuelle minoriteter op som et ideologisk kardinalpunkt (se mere under Kommuner og regioner bliver LGBT-frie zoner). Tiden er dog (måske) ved at rinde ud for Bodnar, for hans 5-årige embedsperiode udløb 8. september. En ny ombudsmand skal dog vælges af parlamentets underhus, Sejmen, med godkendelse fra overhuset, Senatet – og her kommer problemet. Hvor regeringen har flertallet i Sejmen, mangler de et mandat i at have flertallet i Senatet, og Senatet har indtil nu stået som en fast blok. Og det er ikke lykkedes for regeringen at finde en kompromiskandidat.

Loven foreskriver, at Bodnar fortsætter som ombudsmand, indtil der er valgt en ny, og sådan har traditionen også været i mange år. Men alting ændres i disse tider, og Forfatningsdomstolen behandler en begæring om at undersøge, om denne praksis er i overensstemmelse med Forfatningen. Indtil videre er afgørelsen udsat på grund af coronavirus, men det er højst sandsynligt, regeringen snart udnævner en midlertidig ombudsmand og smider Bodnar på porten.

Rigsrevisionen

Rigsrevisionen fik sidste år ny formand. Marian Banaś – eller jern-Marian – blev valgt til den indflydelsesrige institution for en 6-årig periode. Det betyder stort set ubegrænset adgang til alt og alle oplysninger indenfor den polske statsadministration.

Kort efter at den tidligere finansminister var blevet valgt til posten kom der imidlertid en masse snavs frem om manden, som blev tilskrevet bordeldrift og kontakt til organiseret økonomisk kriminalitet. Anklagemyndigheden har nu i over et år undersøgt beskyldningerne, men der er ikke rigtigt kommet noget ud af det.

I mellemtiden viser Rigsrevisionen sig som det effektive instrument, den bør være. Banas gennemfører undersøgelser og udpeger fejl i hobevis, som ikke ville være kommet frem, hvis en regeringsvenlig mand sad på posten. Men måske er der i virkeligheden et lille spil i gang, hvor Banas er beskyttet af partiformand Kaczynski, til gengæld for at han går efter de mennesker i regeringspartiet, Kaczynski har lyst til at skræmme eller sende ud i kulden. Det får vi måske svar på om nogle år.