Ad

Året 2019, også et politisk turbulent år i Rumænien

Den rumænske hovedstad Bukarest Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rumænien: Over de sidste år har Rumænien oplevet høj økonomisk vækst, omkring 5 pct. på årsbasis. Arbejdsløsheden er bragt ned på blot 4.1 pct. flere brancher savner arbejdskraft. Der satses derfor på import af arbejdskraft, flest fra lande i Kaukasus og Asien. En del af problemet skyldes den meget store udvandring af arbejdskraft siden medlemskabet af EU i 2007.  Men øget vækst har ikke betydet højere politisk stabilitet.

Væksten er ulige fordelt. De mange rumænere i udlandet føler sig dybt frustrerede. Spørgsmålet her omkring årsskiftet er, om der er udsigt til forandringer. Umiddelbart skulle man tro, at den politiske udvikling i 2019 indvarsler positivt nyt. I hvert fald fik Rumænien en ny regering, der lover mere ”rule of law” og en mere EU venlig politik.

En ny regeringskoalition ledet af Det Nationalliberale Parti og med Ludovic Orban som ministerpræsident kom til kort tid før Klaus Iohannis’ genvalg i november som Rumæniens præsident. Ludovic Orban har ungarsk far, derefter efternavnet. PSD-ALDE regeringen mistede flertallet i parlamentet og måtte træde tilbage. Siden valget i 2016 havde Rumænien haft regeringer ledet af Socialdemokratiet (PSD) i koalition med et erklæret liberalt parti (ALDE). Over de sidste 30 år har PSD været det dominerende parti i Rumænien.

Helt fra start oplevede vi masseprotestdemonstrationer som følge af regeringens planer om at lempe antikorruption love. Ikke med urette er det politiske system i Rumænien betegnet som et ”masseprotest demokrati” (”politics of mass demonstrations”). Regeringer opfører sig sjældent korrekt, men valgets tabere accepterer kun sjældent nederlag.

Mediepolitikken er også blevet kritiseret og med god grund. De fleste medier, skriver Marcin Zaborowski i ”Visegrad Insight” (19.12.19) er styret af oligarker, fx Dan Voiculescu og Sebastian Ghita. Sidstnævnte styrer fra udlandet pga. anklager hjemme i Rumænien for korruption. Dertil kom modstanden fra regeringen mod at tillade ægteskab mellem personer af samme køn (LBGT).

PSDs leder Liviu Dragnea kunne i 2016 ikke blive ministerpræsident grundet anklager om valgsvindel og korruption. I årene 2017-2019 havde Rumænien tre forskellige ministerpræsidenter, Sorin Grindeanu, Mihail Tudose og sidst Viorica Dancila, der stillede op ved præsidentvalget men tabte til Iohannis. 

PSD-regeringen kom under anklage fra EU, dels pga. af ændringerne af antikorruptionslovene, dels pga. fyringen af Laura Kövesi som leder af landets antikorruptionsenhed. Den fyring blev godkendt at præsidenten.

Om den ny regering ledet af Ludovic Orban vil opfylde løftet om at indføre mere ”rule og law” og derved opnå et bedre forhold til EU er ikke sikkert. Valget af ny rumænsk EU-kommissær er faldet på plads, men flertallet i parlamentet er usikkert. Det flertal der væltede PSD-regeringen og valgte Ludovic Orban som ministerpræsident var knebent, 240 for og 233 imod.

Flertallet bag regeringen er skrøbeligt. De partier der bakker Orban op repræsenterer meget forskellige holdninger, nogle er udbrydere fra PDS. Spørgsmålet er om Ludovic Orban’s regering overlever frem til valget, der efter planen skal finde sted i november 2020. Det skal ikke overses, at Det Nationalliberale Parti, det nye regeringsparti, før 2016 havde været i regering med socialdemokraterne (PSD) og derfor havde andel i brugen af korruption.