Ad

Arbejdskraftmangel truer Polens økonomiske vækst

Illustrationsfoto: Jack Georges

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: I hele tre årtier har vi vænnet os til, at de østeuropæiske lande, herunder Polen, har overskud af billig arbejdskraft. Den tid er definitivt forbi. I dag råber hele Polen og stort set alle brancher forgæves efter arbejdskraft. Ikke så mærkeligt, at regeringen opfordrer polakkerne til at blive hjemme eller vende hjem. Der er endda fare for, at Polen ikke evner at udnytte de midler der er stillet til rådighed via tilskud fra EU.

Der er planlagt store bygge- og anlægsprojekter som eksempelvis gasledningen til Norge, anlæg af nye motorveje, en omfattende udvidelse af havnen i Gdynia og måske anlæg af atomkraftværker. Alene den polske byggebranche mangler ikke mindre end 150.000 medarbejdere!

Budimex, et af de store byggefirmaer beklager sig ikke alene over mangel på arbejdskraft, men også over de stigende priser på energi og materialer, der følger i kølvandet. Om de projekter lader sig gennemføre er tvivlsomt, skriver Adam Grzeszak i det polske ugeskrift ”Politykas” nytårsudgave.

Den stigende arbejdskraftmangel finder sjovt nok sted på et tidspunkt, hvor investeringsomfanget har været for nedadgående. I 2016 faldt investeringerne med ikke mindre end 13.2 pct. og er faldet yderligere siden. Udvandring, lave fødselstal, vækst i den internationale økonomi og en voksende indenlandsk efterspørgsel har været hovedårsager til den voksende mangel på arbejdskraft, men også andre faktorer har spillet ind.

Erhvervsfrekvensen, der måler hvor stor en andel af folk i den arbejdsdygtige alder der er på arbejdsmarkedet, er således alt for lav, på blot 60 pct. mod fx 70 pct. i Storbritannien. Især for få kvinder forlader hjemmet for at arbejde. Var erhvervsfrekvensen i Polen på niveau med Storbritanniens ville der have været 2.7 mio. flere på arbejdsmarkedet.

Alt for mange, ikke mindst unge har et alt for løst og usikkert forhold til arbejdsmarkedet, mange under uddannelse kan betragtes som ”evighedsstuderende”. En del arbejdskraft er skaffet fra Ukraine, omkring 1.2 mio. Men der satses stadig mere også på at få arbejdskraft fra lande som Hviderusland, Georgien, Moldova og Vietnam, for med visumfrihed til EU rejser flere fra Ukraine videre fra Polen til det endnu rigere ”gamle Europa”.

Det er lettest for virksomhederne at skaffe ufaglært arbejdskraft. En del af problemet er, at mange fra udlandet ikke får arbejde der opfylder deres kvalifikationer. Ved samlebåndene finder vi ligefrem professorer fra Ukraine. Det bliver umuligt at undvære arbejdskraft ude fra, uanset hvor meget der gøres. Men der kan gøres mere, siger Grzeszak.

Uddannelsessystemet skal gøres bedre og mere erhvervsrettet, robotter kan skabe mindre behov for arbejdskraft i visse erhverv, flere ældre over de 50 år skal fastholdes og stimuleres økonomisk til at blive på arbejdsmarkedet, transport til og fra arbejde skal forbedres, og kvinder på arbejdsmarkedet skal have bedre vilkår, fx gennem bedre muligheder for børnepasning.

Lønforhøjelser er også et instrument til at fastholde og lokke arbejdskraft, 43 pct. af arbejdsgiverne tilkendegiver da også, at det er nødvendigt at hæve lønningerne markant for at fastholde og skaffe mere arbejdskraft. Det kan give bagslag, den dag de internationale konjunkturer måtte vende.