Andrey Arshavin tager endnu et år

Andrey Arshavin med den olympiske flamme under forberedelserne til OL i Sotji i 2012. Foto: fc-zenit.ru

Andrey Arshavin med den olympiske flamme under forberedelserne til OL i Sotji i 2012. Foto: fc-zenit.ru

Den russiske fodboldlegende Andrey Arshavin har besluttet sig for at fortsætte sin karriere i endnu en sæson. 35-årige Arshavin har forlænget sin kontrakt med kasakhiske Kairat Almaty med endnu et år.

Af Toke Møller Theilade

Det er efterhånden længe siden, at russeren Andrey Arshavin blev regnet som en af verdens bedste fodboldspillere, men det stopper ikke den 35-årige midtbanespiller fra at fortsætte sin karriere. Arshavin har nemlig netop forlænget sin kontrakt med kasakhiske Kairat Almaty med endnu en sæson.

Arshavin havde sin storhed i slutningen af 2000erne, hvor han var med til at vinde UEFA Cuppen med Zenit Skt. Petersborg og spille Rusland i EM semifinalen i 2008. Senere skiftede han til engelske Arsenal, som han i 2013 forlod permanent, da han flyttede hjem til Skt. Petersborg og Zenit.

Han forlod Zenit efter to succesløse år i sommeren 2015, og efter et halvt år hos Kuban Krasnodar, skrev Arshavin i marts under på en et-årig aftale med kasakhiske Kairat Almaty.

Der var ikke de store forventninger til den aldrende midtbanespiller, inden sæsonen startede, men Arshavin viste sig i høj grad frem fra sin bedste side. Arshavin startede 25 kampe i den netop overståede 2016-sæson, hvori han scorede otte mål. Han spillede dermed en stor rolle i Kairats fine andenplads i ligaen. Arshavin og Kairat spiller pokalfinale imod mestrene fra FC Astana på lørdag i næste uge, og de får dermed chancen for at krone en allerede flot sæson med et trofæ.

Share This