Analysevirksomheder slår fast: EU`s sanktioner mod Rusland rammer mere EU selv end Rusland

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/EU: Internationale analyseinstitutter når frem til, at sanktionerne mod Rusland og de russiske modsanktioner i kølvandet på annekteringen af Krim er begyndt at ramme Europa mere, end de rammer Rusland selv. Det fremgår af en gennemgang af forskellige beregninger udført af vestlige økonomiske institutter i slovakisk presse (”pravda.sk”).

De russiske modsanktioner har i særlig grad ramt fødevareimporten fra vestlige lande.  Faldet i oliepriserne har iflg. instituttet ”Coface” ramt Rusland hårdere end sanktionerne, siger økonomen Anne-Sophie Févreová. Sanktionerne, fortsætter hun, har mest ramt Rusland via begrænsninger i finansieringsmulighederne, ligesom sanktionstruslen har fået vestlige investorer til at afstå fra at investere i Rusland.

Nogle sektorer, fx agroindustri og kemisk industri, er blevet holdt skadesfri gennem støtte fra den russiske stat. Hårdest ramt er produktionen af elektriske artikler, elektronik og optisk produktion, i hvert fald på det mellemlange sigt. Men den russiske økonomi har et godt stykke indrettet sig og omstillet sig som følge af sanktionerne. Noget bedre oliepriser har også virket.

Efter store fald i BNP i 2015 var faldet i de tre første kvartaler af 2016 på omkring 0.3-0.4 pct, men i fjerde kvartal steg BNP med 0.4 pct., og IMF forventer en vækst i 2017 på omkring 1.4 pct. Med mere virkningsfulde økonomiske reformer ville væksten være større.

Det østrigske Institut for Økonomisk Videnskab når iflg. den slovakiske oversigt frem til, at EU-landene over de sidste tre år har tabt mere end 90 mia. euro som følge af sanktionskrigen. Varer sanktionere i to år mere vil EU tabe yderligere 34 mia. euro og over fem år 92 mia.

De fleste venter at sanktionerne tidligst vil kunne ophæves eller aftrappes fra sommeren 2018, og det har primært politiske årsager. EU vil nødig give Putin en propagandafordel her før det russiske præsidentvalg.

Erfaringerne med sanktioner igennem historien er mildt sagt blandede, fremgår også af oversigten. Det amerikanske ”Peterson instituttet” har således studeret 115 eksempler på sanktioner gennemført fra 1. verdenskrig og frem til år 2.000, og succesraten er beregnet til højst 20 pct. Erfaringen siger også, at store lande lettere kan imødegå sanktioner, da de typisk er mindre afhængige af eksport og har et stort hjemmemarked.

Meningerne om sanktionerne er forskellige i EU-landene og modstanden i erhvervskredse er meget stor, men de EU-lande der er imod deres fortsættelse, har indtil nu ikke valgt at blokere for deres fortsættelse, i hvert fald ikke så længe de to store lande i EU, Tyskland og Frankrig (tidligere Storbritannien) ønsker, at de skal fortsætte.

Læs evt. en analyse om EU`s sanktioner mod Rusland offentliggjort på Mr. East i 2014.