Polsk medie: Amerikanske våbenindkøb kan frede Polen fra amerikansk told

Polsk militær, her i Afghanistan Foto: Polish Ministry of National Defence

Polen/USA: Polen har ifølge den polske radiostation RMF FM en chance for at blive fredet for amerikansle toldafgifter på stål og aluminium. Grunden til at Polen kan undgå at betale er, at landet køber våben for mere end to procent af BNP, siger kommunikationsmedarbejder fra Eurofer, European Steel Association, Charles de Lusignan til RMF FM, skriver Polskie Radio.

Polen har derudover en forholdsvis beskeden ståleksport til USA, kun omkring 9.000 ton. Det er derfor muligt, at landet bliver fredet, siger Charles de Lusignan.

USA`s præsident Donald Trump meddelte torsdag, at der vil blive introduceret en ny amerikansk afgift på 25 og 10 procent på henholdsvis importeret stål og aluminium.

Det er dog usandsynligt, hvorvidt Polen, som er en del af EU, overhovedet kan have sine egne toldregler og toldpolitik med USA. ota

Share This