Amerikansk stjerneprofessor om Nord Stream 2 og krigen i Ukraine: Politikere er arrogante og leger med ilden

Ukraine: Den amerikanske professor Jeffrey Sachs gav for nylig et interview til tænketanken Global Center for Advanced Studies, hvor han meget skarpt kritiserede den rolle, som USA spiller i verden. “Det er det mest magtfulde land i verden, og det har et stort ansvar over for verden og burde opføre sig meget bedre, end det opfører sig nu,” siger Sachs blandt andet.

“Vi er kommet tættest på en atomkrig siden Cubakrisen for 60 år siden,” mener Sachs.

Sachs sagde i interviewet bl.a., at USA’s regering lyver, men ind i mellem slipper der en sandhed ud. “Hvis det sker, vil man hurtigt dementere den,” påpegede han og gav som eksempel ordene fra Joe Biden, der efter mødet med kansler Scholz sagde, at hvis Rusland angriber Ukraine, vil det være Nord Stream 2`s “ende”. Efterfølgende, adspurgt af en journalist, tilføjede han, at “vi har vores midler”, da den pågældende spurgte, hvordan USA ville påvirke et russisk-tysk projekt.

”Når gasledningen så eksploderer, siger den vestlige presse: Hmm, hvem kunne have gjort det, russerne sprængte nok deres egen gasledning i luften. Og den amerikanske regering vil sige, ja, det var nok russerne. Selvom amerikanerne har motivet, midlerne og har meddelt, at de vil gøre det. Men vi formodes at være dumme og nemme at manipulere,” sagde Sachs og tilføjede, at da han gav udtryk for det på tv i USA, blev han hurtigt taget ud af sendefladen. “Fordi det ikke er meningen, man skal sige den slags i amerikanske medier,”

Ifølge Sachs er politikere arrogante og leger med ilden i stedet for at arbejde for det fælles bedste.

Jeffrey Sachs er ikke hvem som helst. Han har fungeret som rådgiver i økonomiske spørgsmål for regeringer rundt omkring i verden og er direktør for Earth Institute ved Columbia University samt en særlig rådgiver for FN’s generalsekretær António Guterres om millenniumsmålene. Tidligere havde han samme stilling hos tidligere generalsekretær Kofi Annan. ota

Share This