Alliancen Kina-Rusland, den seneste udvikling
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rusland/Kina: Det tætte sikkerhedspolitiske samarbejde mellem Kina og Rusland bekymrer i stigende grad vestlige lande. Det konstaterer Gustav Gressel i en analyse for det liberale tænketank ECFR (17.10.19). Frankrigs præsident Emmanuel Macron har sagt lige ud, at det voksende kinesisk-russiske samarbejde bekymrer ham, og at samarbejdet er en af flere årsager til tilnærmelsen mellem Frankrig og Rusland.
Samme synspunkter er fremsat af mange inden for amerikanske ”mainstream” ekspertmiljø. Under konferencen ”Valdai Forum” i Sotji for nylig annoncerede Putin, at Rusland vil hjælpe kineserne med at opbygge et nyt missilforsvarssystem, designet til at afsløre og klassificere missiler, dvs. forudsige deres flyruter. Modsat egentlige forsvarssystemer er systemet ikke i stand til at nedskyde fremmede missiler. Ikke alle detaljer i den ny aftale er kendt. Men givet er, at dens strategiske betydning er ganske stor. Ikke alene vil Kinas evne til at spore nukleare ballistiske missiler blive forøget, også evnen til at opspore satellitter. ”Early warning” systemer bliver ad den vej integreret i missilforsvarssystemerne, både i missilforsvarssystemer og anti-satellit systemer.
Samarbejdet mellem Kina og Rusland omkring ”early warning” vil uden tvivl styrke det militær-industrielle samarbejde de to lande imellem. Rusland og Kina supplerer også hinanden, når det gælder fx det elektromagnetiske område, dvs. radio, ”jammers” og ”radio-detection” systemer. Kina har særlig meget at tilbyde, når det gælder elektro-optik, dvs. lasers, ”light detection and ranging” og ”terminal imaging”.
Samarbejdet mellem Rusland og Kina er også mærkbart udvidet, når det gælder militærøvelser, i 2019 med kinesisk deltagelse i ”Centre 2019” øvelserne. Omkring 3.200 kinesiske soldater deltog i ”Centre 2019”. Øvelserne blev afholdt i den centrale og sydlige del af Rusland og er udadtil gengivet som anti-terror øvelser. Som Vostok 2018 og Zapad 2017 var Centre 2019 øvelserne også møntet på at ”fintune” storstilede offensive operationer og i den forbindelse inddrage erfaringer fra konflikterne i Syrien og Ukraine. Luftbårne og luft-mobile enheder og hurtige ”chokagtige” troppeindsatser indgik med stor vægt i øvelserne, at handle militært før fjenden er i stand til at reagere. For Kina vil ”chokagtige” militæraktioner kunne spille en rolle skulle det komme til krig omkring Taiwan. Sker det, er det vigtigt for Kina at reagere hurtigt militært, før USA træder til.
Kina er også foran Rusland, når det gælder brug af droner og kunstig intelligens som støtte for de væbnede styrker. I 2017 tog kinesiske skibe del i fælles øvelser med Rusland i Østersøregionen, og i 2019 blev der gennemført fælles patruljeringer i Stillehavsregionen og med langtrækkende bombefly ombord. Der tales nu også om trilaterale manøvrer i det Indiske Ocean mellem Rusland, Kina og Iran. De planer studeres utvivlsomt nøje i Washington og New Delhi.
En del af samarbejdet er møntet på at styrke de to landes indre sikkerhed, at afskrække udlandet fra at støtte oppositionelle. Som sagt er der stadig flere ”Rusland-Verstehere” i Vesten. som gerne ser det militærstrategiske samarbejde mellem Rusland og Kina svækket. Der er indflydelsesrige eksperter i USA, der anbefaler en ”neo-containment” over for det økonomisk og militært opstigende Kina. Under den gamle kolde krig var Sovjetunionen hovedfjenden. Kina skulle derfor gerne kobles fra Sovjetunionen. Det lykkedes USA først i 1970erne. Kina i dag er, som sagt af Odd Arne Westad i ”Foreign Affaires” (September-October 2019), langt stærkere og mere økonomisk ”sofisticated”, end Sovjetunionen var i sin tid og klart mere fleksibel diplomatisk og ideologisk. George Kennan’s ”containment” politik bidrog til at undergrave og opløse Sovjetunionen inde fra, men ”neo-containment” politik over for Kina er langt svære, da Kina er stærkt politisk og især økonomisk.
Som skrevet af Vassily Kashin (”Carnegie Endowment” 22.10.19) undgår både Kina og Rusland bevidst at bruge betegnelsen ”alliance”, kineserne taler i stedet om ”altomfattende partnerskab og strategisk interaktion”. At kineserne får opbygget ”detection” systemer, et bedre strategisk missilforsvar, får flere interkontinentale raketter og samarbejder med Rusland om udvikling af hypersoniske våben, kunstig intelligens og automatiserede systemer udgør ikke noget større problem for Rusland. Det gør livet surt for USA, og det er, set fra Moskva, en fordel. En opdateret version af den gamle russisk-kinesiske aftale tilbage fra 1993, ventes underskrevet inden ret længe.