Ændrer Bulgarien sin Rusland-politik?

Den bulgarske hovedstad Sofia Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Bulgarien: Det er den udbredte holdning i den bulgarske befolkning og blandt landets store partier, at forholdet til Rusland skal genoprettes efter at være nedfrosset siden 2009, hvor Bulgarien efter pres ude fra måtte opgive flere fælles projekter med Rusland, fx atomkraftværket Belene og South Stream gas ledningen.

Alene opgivelsen af Belene atomkraftværket kostede i sin tid den bulgarske statskasse over 600 mio. euro og uden kompensation fra EU, skriver Maxim Samorov i an analyse for Carnegie Endowment.

Bulgarien fik efter sidste valg en mere pro-russisk præsident Rumen Radev og også en mere pro-russisk regering. GERB og Boris Borissov måtte efter sidste valg  alliere sig med mere pro-russiske grupperinger for at danne regering og få en ny periode som ministerpræsident.

Der sker også meget på den diplomatiske front for tiden. Merkel og Macron har for nylig holdt møder med Putin, og Putin aflagde for to dage siden besøg i Østrig. Radev besøger Rusland, måske efterfulgt af et besøg af Borisov.

Foreløbig har Bulgarien afvist en fast udstationering af NATO-krigsskibe i sine havne ved Sortehavet, Bulgarien udviste ikke russiske diplomater efter Skripal-affæren og også våbensamarbejdet med Rusland er blevet genoptaget et stykke ad vejen. Borisov, skriver Samorov, bliver dog næppe en ny Orbán.

Forholdet til NATO diskuteres langt mere åbent end tidligere. Borissov er mere uberegnelig og opportunistisk og har ikke samme stærke position hjemme som Orbán. Rusland betragter da heller ikke Borissov som en pålidelig allieret.  Bulgarien bliver næppe Ruslands “trojanske hest” i EU. Men vendingen i Bulgarien er ikke desto mindre mødt med frygt i EU, der kan begrænse udbetalingerne til Bulgarien og også har truet med det, hvis Sofia slår ind på en mere åben pro-russisk linje.