Adamowicz og hans begravelse – også politik!

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab,SDU

Polen: Ingen skal sige, at politikeres død og begravelse er friholdt fra politik. Begravelsen af Gdansk’s borgmester, Pawel Adamowicz var bestemt ingen undtagelse. Adamowicz var en ihærdig kritiker af Lov og Retfærdighedspartiet, dette partis leder Jaroslaw Kaczynski og præsident Andrzej Duda.

Han kritiserede fx åbent regeringens indgreb over for forfatningsdomstolen og retssystemet i øvrigt og tog del i protester og demonstrationer rettet mod regeringen. Som skrevet i ”Gazeta Wyborcza”, havde Adamowicz’ familie ikke ytret ønske om, at Andrzej Duda skulle være med i kirken, men han mødte op. Både Andrzej Duda, ministerpræsident Mateusz Morawiecki og minister Piotr Glinski var dog henvist til femte række, rækken bag EU-præsident Donald Tusk, der i øvrigt selv stammer fra Gdansk.

Fra præsidentens kancelli lød, at denne plads på femte række var ønsket af Duda selv. Men udmeldingerne fra præsidentens kontor omkring Duda’s deltagelse var uklare og modsigende og derfor svære at tolke.

Oven i dette kom så kirkens rolle. Adamowicz havde i sin borgmestertid haft gode relationer til flere af byens præster, men ikke dem alle. Familien havde ønsket at den kirkelige handling blev forestået af præsterne Krzysztof Niedaltowski og Ludwik Wisniewski, men det ønske blev ikke imødekommet af ærkebiskop Slawoj Glodz. Glodz selv hilste på mange af kirkegæsterne, men undlod at hilse på Tusk!

Familien fik dog opfyldt ønsket om, at det var byen Gdansk, der stod for begravelseshøjtidelighederne, der skulle med andre ord ikke være tale om en statsbegravelse. I øvrigt vakte det opsigt, at Jaroslaw Kaczynski ikke var til stede, da parlamentet holdt mindehøjtidelighed for den afdøde. En politisk markering – eller en tilfældighed?

Mordet på Adamovicz har allerede fået mærkbare politiske følger, yderligere skærpet den politiske kamp. Nogle af følgerne vil vi måske få at se, når resultatet af parlamentsvalget vil foreligge. Flykatastrofen ved Smolensk i april 2010 satte sig dybe politiske spor i årene efter. Senere blev det politiske (mis)brug af denne tragiske begivenhed en belastning for Jaroslaw Kaczynski og hans parti.