Abkhasien vinder verdensmesterskabet i fodbold

Dinamo Stadion i Abkhasiens hovedstad Sukhimi. Foto: YouTube

Dinamo Stadion i Abkhasiens hovedstad Sukhimi. Foto: YouTube

Den kaukasiske stat Abkhasien vandt søndag aften verdensmesterskabet i fodbold for ikke-anerkendte stater.

Af Toke Møller Theilade

Under en sommer, hvor fodboldverdenen fejrer den 15. udgave af EM og 100-året for den sydamerikanske Copa America, er folk tilgivet, hvis de har overset en lille turnering spillet i den ikke-anerkendte kaukasiske stat Abkhasien, der ligger ud til Sortehavet i mellem Rusland og Georgien.

Abkhasien afholdte i mellem den 28. maj og 6. juni den såkaldte ConIFA World Cup, eller VM i fodbold for ikke-anerkendte stater.

I alt tolv hold deltog, heriblandt Abkhasien, Irakisk Kurdistan, Nordcypern og Somaliland, og de var delt i fire grupper med tre hold i hver.

Abkhasien erklærede sig uafhængige i 1990, men deres uafhængighed accepteres i øjeblikket kun af Rusland, Nicaragua og Venezuela, hvorfor de officielt stadig er en del af Georgien. På trods af dette fungerer Abkhasien dog de-facto som en uafhængig og selvstyrende stat, og i 2007 fik de deres eget landshold.

Turneringen var dog ikke uden sine kontroverser. Sidste år fraråde det britiske udenrigsministerium rejser til Abkhasien, hvorfor holdene fra Isle of Man, Aymara og Grevskabet Nice alle trak sig.

På trods af advarslerne forløb turneringen dog efter planen, og søndag aften kunne Abkhasien altså hyldes som verdensmestre efter en finale sejr imod Panjab fra Storbritannien.

Efter kampen blev det i øvrigt annonceret, at mandag ville blive gjort til national helligdag i Abkhasien.

Share This