92-årig rumænsk eks-præsident skal for retten

Ion Iliescu under den rumænske revolution i 1989 Foto- Romanian National History Museum

Rumænien: Rumæniens præsident i perioden lige efter Ceausescus fald i december 1989, Ion Iliescu skal for retten anklaget for “forbrydelser mod menneskeheden”. Det erklærer i hvert fald både præsident Klaus Iohannes og anklageren, Augustin Lazar.

Sagen referer til de blodige begivenheder, der udspillede sig i kølvandet på diktator Nikolai Ceausescu og hans hustru Elenas flugt sidst i december måned 1989. 862 personer blev dræbt ved den lejlighed. Iliescu og hans Nationale Frelserfront udfyldte det politiske tomrum lige efter Ceausescus fald.

Omstændighederne omkring begivenhederne og selve ansvaret for drabene er aldrig blevet placeret. At sagen tages op netop nu skyldes utvivlsomt det snarligt kommende præsidentvalg i Rumænien, hvor Klaus Iohannis genopstiller. “Retfærdigheden” skal fyldest, erklærede Iohannis den 8. april. Iliescu er i dag 92 år og lider efter sigende af alvorlige hjerteproblemer. søren riishøj

Share This