80-året for opstandene i Slovakiet og Warszawa markeres

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: 27. september blev folkeopstanden (SNP) for 80 år siden rettet mod landets pro-tyske diktator Josef Tiso og Hitler-Tyskland markeret flere steder i Slovakiet og ganske som opstanden i sin tid med bred politisk opbakning.

Hitler havde i 1939 tilladt, at Slovakiet rev sig løs fra Tjekkoslovakiet og oprettede derefter sin egen stat. Under Tiso’s styre blev 2/3 af landets jøder deporteret, de fleste sendt i tyske koncentrationslejre. Samtidig med opstanden i Slovakiet var vi vidner til opstanden i Warszawa, der kostede ikke mindre end 200.000 mennesker livet. Warszawa blev efterladt i ruiner. I Slovakiet deltog jøder aktivt i opstanden og udgjorde 10 pct. eller 16.000 af partisanerne, der efter den tyske nedkæmpelse af folkeopstanden fortsatte kampen mod Tiso og mod Tyskland. Opstanden blev støttet af den tjekkoslovakiske regering i eksil.

Sovjetunionen indtog en vigtig, men meget forskellig rolle under opstandene i Slovakiet og i Warszawa. Den slovakiske opstand blev støttet af kommunisterne og havde derfor Stalin’s opbakning. Hans forhold til opstanden var dog tvetydig. Stalin var ikke meget for spontane opstande uden for sovjetisk kontrol. Under Warszawa opstanden befandt den Røde Hær sig tæt på hovedstaden, men kom ikke oprøret til hjælp, da den polske hjemmehær, “Armia Krajiwa”, blev betragtet som værende anti-sovjetisk.

Holdningerne til opstanden i Warszawa deler de politiske vande i Polen, iflg. højre-nationale var den heltemodig, iflg. kritikerne en tragisk fejltagelse, på samme tid rettet mod Tyskland, mod (også) Sovjetunionen og demonstrativt mod England, der iflg. mange i Polen ikke værdsatte polakkers indsats under krigen. Opstanden i Slovakiet styrkede den nationale ære, og betød, nok så vigtigt, at Slovakiet undgik den skam det var – og er – at have været allieret med nazi-Tyskland og måske blive straffet herfor.Hverken den polske eller slovakiske opstand fik betydning for krigens forløb. Tyskland havde reelt tabt.