50 migranter fra Diciotti skibet forsvundet fra modtagercenter

Diciotti skibet, hvor de 177 migranter opholdte sig i 10 dage Foto: Ota Tiefenböck

Migrantkrisen: 50 af de 177 migranter fra skibet Diciotti, som for tre uger siden var genstand for store problemer mellem Italien, Malta og EU, er nu forsvundet fra det modtagelsescenter i Italien, som de til sidst fik lov til at tage til, skriver den italienske avis La Republica.

Migranterne blev i august holdt 10 dage på skibet, da Italiens indenrigsminister Matteo Salvini i første omgang ikke vil lade migranterne gå i land. Salvini forlangte, at migranterne blev omfordelt i EU. Det afviste EU. Sagen blev til sidst løst ved at Albanien og Irland tilbød sig til at tage imod nogle af migranterne. Hovedparten skulle dog blive i Italien, da den katolske kirke tilbød at finansiere udgifterne i forbindelse med migranterne.

Ifølge Den Internationale Organisation for migration (IOM) var migranterne, efter de fik lov til at forlade skibet, underernæret, trætte og udmættede.

Det er formentlig denne bemærkning Italiens indenrigsminister Matteo Salvini kommenterede onsdag på sin Facebook profil.

”Mere end 50 migranter fra skibet Diciotti, har haft så meget brug for beskyttelse, mad og indkartering, at de valgte at forsvinde fra modtagelsescentret. Har jeg så ikke holdt dem på skibet berettiget? Det er X-te bevis på, at ikke alle, som kommer til Italien kun er skind og ben og flygter fra krig og sult. ota

Share This