49 migranter reddet i Middelhavet, Salvini afviser at skibet kan lægge til på Lampedusa

Illustrationsfoto: Ggia

Migrantkrisen: 49 migranter blev reddet i farvandet ved Libyen og får ikke lov til at lægge til i en italiensk havn. Italiens indenrigsminister Matteo Salvini holder fast ved at italienske havne forbliver lukkede for NGO-skibe, skriver La Republica.

Skibet Mare Jonio, drevet af flere italienske NGO`er, har ikke respekteret forbud imod at sejle i italiensk farvand og befinder sig omkring to kilometer fra kysten på Lampedusa. Skibet anmoder om tilladelse til at lægge til på Lampedusa af sikkerhedsmæssige grunde på grund af tre meters høje bølger.

De 49 er taget ombord på skibet, da de ifølge skibets besætning var ved at drukne. Blandt de 49 er angiveligt 12 mindreårige.

Matteo Salvini begrunder forbud mod indløb af en italiensk havn med den italienske regerings stramning af reglerne. Ifølge disse skal skibe som redder migranter uden for italiensk farvand koordinere deres aktion med italienske myndigheder. Sker det ikke, som det er sket i dette tilfælde, bliver det betragtet som trussel mod national sikkerhed. ota

Share This