Ad

30 året for valget af Lech Walesa som Polens præsident

Lech Walesa Foto- Piotr Drabik

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: I sommeren 1990, for 30 år siden, startede den politiske proces, der senere på året endte med valget af Lech Walesa som præsident. Det gik ikke stille af. I sommeren 1989, året før, havde Polen gennemført de første frie valg. Solidaritet vandt over 60 pct. af de afgivne stemmer og fik takket være valg i enkelmandskredse alle mandater i ”overhuset” Senatet, bort set fra et enkelt, der gik til en uafhængig. I ”underhuset”, Sejmen, havde kommunisterne og dets allierede i henhold til de aftaler, der var indgået efter rundbordssamtalerne, sikret sig flertallet. Jaruzelski skulle iflg. aftalerne være præsident i en periode. Dette blev godkendt i det nye parlament med én stemmes flertal. 

Efter murens fald i november 1989 voksede kravet om nyvalg til præsidentposten. Presset voksede yderligere i sommeren 1990. Jaruzelski gav efter for presset, trak sig tilbage og accepterede nyvalg. Han valgte at gå på politisk pension. Men det var bestemt ikke let for Solidaritet, organiseret i borgerkomiteer, at finde fælles fodslag, når det gjaldt opstillingen af en fælles kandidat. Solidaritet var opdelt i indbyrdes rivaliserende fraktioner, og retorikken var ret så brutal.

Særlig vigtig var konfrontationen mellem Mazowiecki’s og Walesa’s lejr. Der rasede ”krige i toppen” af Solidaritet. Tadeusz Mazowiecki var efter parlamentsvalget i 1989 blevet valgt som Polens første ikke kommunistiske ministerpræsident. Men han satsede også på at få præsidentposten. Lech Walesa blev støttet af de kredse, der ønskede et mere radikalt opgør med det kommunistiske system. Han blev her bakket op af den unge Jaroslaw Kaczynski, der som bekendt stadig er særdeles aktiv i polsk politik.

Mazowiecki og hans støtter forsøgte at få Walesa til at opgive sit kandidatur, men forgæves. Så både Walesa og Mazowiecki opstillede. ”Kemien” de to imellem var dårlig. Mazowiecki appellerede til bedre uddannede i de store byer Walesa’s sociale bagland var betydelig bredere. Beskidte tricks blev brugt. Mazowiecki blev beskyldt for at have ”jødiske aner”. Så Walesa tilkendegav, at han kun havde ”polsk blod” i årene. Fra Mazowiecki’s lejr blev Walesa beskyldt for demagogi, populisme og antisemitisme, bl.a. i Adam Michnik’s nyoprettede avis ”Gazeta Wyborcza”.

Brede dele af befolkningen var allerede blevet stærkt utilfredse med den poliske udvikling og de voksende sociale problemer. Walesa lovede ”100 mio zloty til alle” og en ”ny begyndelse”, som det hed. Utilfredsheden gav chancen for rigmanden Stanislaw Tyminski (f.1948), der var bosat i Canada, havde polsk statsborgerskab og derfor ret til at opstille. Valgkampen finansierede han fra sin egen formue. Han lancerede 21 punkter i sit program, de fleste populistiske og stærkt modsætningsfyldte.

Meget overraskende blev Tyminski nummer to ved valget i november og derfor Walesa’s udfordrer i anden runde. Valgdeltagelsen var de ret beskedne 60 pct. Mazowiecki måtte, som tallene neden for viser, nøjes med en tredjeplads. Som følge af nederlaget valgte han få måneder efter at trække sig fra posten som ministerpræsident.

Lech Walesa var ikke tilfreds med resultatet, for han havde ventet at blive valgt i 1. runde. I anden runde blev han dog bakket op af dem, der havde støttet Mazowicki i første valgrunde. At få Tyminski valgt, ville have været en katastrofe. Walesa havde trods alt stjernestatus i vestlige lande pga. sin store indsats under kampen mod kommunismen, det være sig i 1979-80 og senere under rundbordssamtalerne om overgangen til demokrati.

Walesa fik kun én præsidentperiode. I de turbulente år der fulgte, var han på krigsfod med alt for mange, også inden for egen lejr. Ved præsidentvalget i 1995 tabte han til ”postkommunisten” Aleksander Kwasniewski. Ved valget i 2000 fik Walesa kun 1 pct. af de afgivne stemmer. Det ændrer ikke ved, at Walesa i dag er respekteret af mange. Han har sine egne meninger, det har han altid haft. Han ønsker eksempelvis dialog med Putin, men hader til gengæld Jaroslaw Kaczynski, der i et enkelt år var chef for Walesa’s præsidentkancelli. Kaczynski trak sig i 1991. Han mente at Walesa var for ”blød” over for kommunister. Siden har de to været på krigsfod.  

Fordeling af stemmerne ved præsidentvalget 1990, pct.

Lech Walesa                        39.96

Stanislaw Tyminski             23.10

Tadeusz Mazowiecki           18.08

Wlodzimierz Cimoszewicz    9.21

Roman Bartoszcz                   7.15

Leszek Moczulski                  2.50